Urolig tirsdag: Frygtsomme aktiemarkeder dykker
Nye, store fald på børserne på grund af frygt for dyre overinvesteringer i kunstig intelligens. Bitcoinkursen ligger lavest i syv måneder, og guld falder for fjerde dag i træk.

Nye, store fald på børserne på grund af frygt for dyre overinvesteringer i kunstig intelligens. Bitcoinkursen ligger lavest i syv måneder, og guld falder for fjerde dag i træk.

Der er rødt over hele linjen på de asiatiske børsmarkeder tirsdag morgen, hvor kurserne dykker som følge af frygten for, at de massive investeringer i kunstig intelligens hos teknologigiganterne aldrig vil kunne tjene sig hjem igen.
Nikkei-børsen i Tokyo i Japan oplever et fald på mere end tre procent, mens hongkongbørsen Hang Seng er mede med omkring to procent og børsen i Shanghai med omkring en procent. Det sydkoreanske Kospi-børsindeks ligger i et minus på mere end tre procent, mens det australske ASX-200 er nede med næsten to procent.