Ugens aktie: Skandalen om hvidvask i Danske Bank er sendt til hjørne

Indtægter fra tvivlsomme pengestrømme var afgørende i Estland. I topledelsen vidste ingen, hvad banken lavede. De har heller intet generelt ledelsesansvar. Det har Finanstilsynet på forhånd opgivet.

Danske Bank offentliggjorde i sidste uge konklusionerne i den interne advokatundersøgelse, men risikoen for anklager fra udenlandske myndigheder består og dermed også kravet om bøder. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Rapporten fra Bruun & Hjejle Advokatpartnerskab er interessant læsning, men ingen klar tale. Det er en seriøs gennemgang af stribevis af advarsler om kritisable eller ulovlige forhold, som ingen i bankens ledelse tog alvorligt. Det hele kørte bare afsted, og man må jo forstå, at mange papirer var skrevet på estisk eller russisk, ligesom EDB-systemet ikke var integreret.

Der foregik angiveligt heller ingen dybere gennemgang (due diligence), da Danske Bank overtog banken i 2007. Omfanget af dansk bankvæsens absolut største skandale fremgår slet ikke, men de samlede transaktioner udført af den undersøgte kundekreds ansættes til ca. 200 mia. euro, hvoraf mange er helt regulære. Kernen i problemerne har været en række kunder, der ikke har hjemsted i Estland, og en uhyrlig stor del af disse har vist sig at have tvivlsomme forhold.

Man overtog ved købet ca. 3.300 non-resident kunder. Antallet blev systematisk udvidet med knap 1.000 om året til 10.000 i 2014, hvorefter det hele blev trappet ned. Mange havde samme adresse og telefon, og der indgår anonyme former som engelske LLPer og danske K/Ser. Faktisk opnåede man det meste af sin indtjening i Estland herfra. Der var ingen problemer med kreditrisiko, da de jo ejede penge. Men hvor kom pengene mon fra? Det var for godt til at være sandt – og det er just kernen i sagen.

Advokatfirmaet mener dog ikke, at selve topledelsen har begået ansvarspådragende handlinger. Så vidt vi forstår finurlighederne, er det på forhånd lykkedes at opnå et tilsagn fra Finanstilsynet om, at man ikke fra denne kontrolmyndigheds side vil håndhæve de generelle bestemmelser om ledelsesmæssigt ansvar. Der er forud afgivet absolution, og rapporten kan da også kun opfattes som et slags memo. Rettidig omhu hos bankens ledelse har der ikke været tale om, så meget står tindrende klart. Resten af de 90 sider er bortforklaringer, nedtoninger, forbehold, usikkerheder, delvis afdækning af forhold osv. Der kan jo være meget mere, som ikke er oplyst. Er balladen så overstået nu, eller er den først lige begyndt?

Ledelsens krisehåndtering

Hensigten fra bestyrelsens side synes at være at fastholde sagen i egen hånd og få afsluttet den med mindst mulig skadevirkning. Ved at forære de dubiøse indtægter på 1,5 mia. kr. væk til velgørende formål, søger man at skabe en lynafleder. De danske myndigheder havde på forhånd kapituleret, men det kan vise sig at blive et selvmål. Et aftalt (under hånden naturligvis) dansk bødeforlæg af væsentlig størrelse kunne måske have begravet sagen for altid, men nu risikerer banken, at EU eller USA i stedet vil tage fat. Så vil bøden ikke gå til staten, men ende i USA.

Nøglepunktet er systematiske overførsler af penge for kunder, og det inkluderer også regulære vekselfirmaer. Kort efter overtagelsen i 2007 klagede den russiske centralbank over flow af penge igennem banken. Siden da nævnes der ingen klager herfra, og måske er opfattelsen af gavn/skadevirkning blevet anderledes i Moskva? Underligt nok har myndighederne i Rusland så vidt vides ikke vist nogen interesse for den pengestrøm, som nu offentliggøres og kritiseres. Mærkeligt. Af de indgående midler kom 23 procent nemlig fra Rusland, og af det omtvistede netto-flow var det formentlig meget højere.

Mange kræfter synes interesseret i at begrave sagen. Dansk erhvervsliv har investeret i stor skala i Rusland og ønsker ikke at blive ramt af chikane pga. en dybtgående og offentlig oprulning af russiske pengestrømme via en dansk bank.

Spørgsmålet er, om Danske Bank nu har udvist tilstrækkelig ydmyghed og gjort bod i passende omfang?

Svaret påvirkes af mediernes dækning og af aktionærernes holdning. Her har A.P. Møller-familien førerrollen. Vores gæt er, at der skal luftes ordentligt ud og markeres en ny start. Udefra kommer truslen fra EU og USA, hvor man tager sådanne sager dybt alvorligt og betoner, at der er tale om forhold med dybere lag af kriminel karakter. »Den danske model« tilsiger, at banken ikke anede, hvad den foretog sig, og statsmagten ønsker slet ikke at vide noget om det.

Slipper Danske Bank ud af saksen?

Nu skal sagen afsluttes, men risikoen for anklager fra udenlandske myndigheder består og dermed også kravet om bøder. Fra Rusland kommer der næppe krav om erstatning for udsmuglede penge. Ingen bliver æret for frifindelse i en retssag – og det gælder vel også for en advokatundersøgelse. Forløbet med en whistleblower som budbringer bringer erindringer frem om Peter Brixtoftes exit i Farum. Her betalte borgerne – i Danske Bank betaler aktionærerne for fadæsen og den første rapport om forløbet.

Nu må vi så se, om de virkelige ejere er tilfredse med denne redegørelse. Thomas Borgen fratræder som topchef efter eget ønske, og en ny skal udnævnes. Alle i banken har jo rene hænder, så det kan ikke være noget problem. Selvransagelse og ansvarsfølelse vil sikkert brede sig videre ud efter denne prekære affære. Æren er det fagreste træ i skoven. Aktiekursen er allerede faldet markant, så den del af smerten burde være overstået. Niveauet 150-200 er vores gæt seks måneder frem. Hold ud.