Siemens-koncernen er med sine 380.000 medarbejdere på niveau med al dansk industri og landbrug, der beskæftiger 400.000. Det skal dog tilføjes, at danske produktionsvirksomheder har ansat ca. 200.000 i deres udenlandske datterselskaber.

Siemens har et par interessante berøringsflader med Danmark, idet Jim Hageman Snabe overtog posten som formand for bestyrelsen i januar 2018. Siemens er desuden den vigtigste konkurrent til Vestas. Indgangsvinklen her var opkøbet i 2004 af danske Bonus Energy. Efter en fusion med Gamesa ejer Siemens 59 pct. af denne virksomhed, der nu er hjemmehørende i Spanien.

Siemens er en virkelig gigant inden for elektrisk, elektronisk og digitalt udstyr. Man kan levere alt fra kraftværker og jernbanesystemer til små elektriske komponenter. Indgangsvinklen er teknisk udvikling med regulær egenproduktion, mens indsats med projekter og salgskoncepter kommer i anden række. Siemens er en mere gammeldags »fabrikant« end selskaber som General Electric og Philips, der har specialiseret sig og satser på nye områder. Siemens har dog også erkendt behovet for koncentration, og flere sekundære aktiviteter er gledet ud, f.eks. høreapparater - nu Sivantos, som søger at få lov til at fusionere med danske Widex.

Gode tider, men svagere indtjening

Den globale økonomiske vækst er fastholdt i år på 3,2 pct. Hos Siemens er ordreindgangen vokset med otte pct., når der justeres for valuta, tilgangen af Gamesa mv. Der er godt gang i salget af stykvarer, og satsningen på avanceret udstyr og softwareløsninger til ny digital teknologi klarer sig fint. Derimod har Power & Gas med kraftværker og gasturbiner udvist et drastisk dyk på 1,2 mia. euro i sin indtjening. Ordrebogen på disse store opgaver er på 40 mia. euro, hvilket svarer til tre års omsætning. Derfor er det vigtigt at få et sikkert greb om dette segment og få genoprettet rentabiliteten.

Vindmøller viser en stigning i ordreindgangen på 35 pct., og man taler om høj aktivitet i 2019 med fokus på USA, Spanien og Indien. Det må opfattes som et godt signal for Vestas-aktien. Et interessant punkt er, at Siemens udvikler løsninger til at kunne styre udnyttelsen af vindkraft bedre hos operatørerne af elforsyning og nye metoder til egentlig lagring af el.

Et andet segment med spidskompetence er udstyr til jernbaner, f.eks. højhastighedstog og metroer. Her kommer der i løbet af første halvår 2019 en sammenlægning med franske Alstom. Siemens kommer til at eje 50 pct. og får ret til senere at købe ekstra to pct. Aftalen har været længe undervejs og viser, hvor tungt politisk inficerede spørgsmål håndteres.

Som følge af denne ændring og strukturen med to børsnoterede datterselskaber vil den interne opdeling i divisioner blive omlagt, og kravene til indtjening tilpasses. Generelt sigter Siemens på at præstere en årlig vækst på fire-fem pct. Der påregnes samtidig en produktivitetsforbedring på tre-fem pct. Strukturen med både modne og topmoderne produkter kræver, at man hele tiden skal forbedre sig og hurtigt kunne gribe nye forretningsmuligheder.

Problemerne med indtjeningen blev opvejet ved gevinst på frasalg af Osram, som gik på børsen, og værdien af selskabet Atos. Sidstnævnte blev dog overdraget til Siemens' pensionsordninger og forblev dermed i interessesfæren.

Større fleksibilitet

Ideen i sammenlægninger er udtryk for industriel optimering, men børsnoteringen sidste år af Siemens Healthineers er svær at begribe. Der kom kun 15 pct. af aktierne ud i frit flow i dette hightech-selskab. Hensigten må være at etablere et brohoved, som senerehen kan åbne adgang til en fusion, eller for at lade sig opkøbe, da virksomheden nu fremstår som selvstændig. Man bliver mere fleksibel. Det har dog ikke ført til en positiv effekt i form af fremvisning af merværdi på børsen af denne spydspids.

En anden forklaring kan være et ønske om stringent opdeling internt med vandtætte skotter, så ledelse og styring foretages isoleret. Koncernen er så stor og vidtfavnende i sine aktiviteter, at udviklingen let kan komme ud af kontrol. Konkurrencen er hård, og udviklingen løber stærkt, hvorfor man skal være parat til både at købe og sælge dele af sin forretning.

Ledelsen ser ud til at være så fikseret på at kunne fastholde overskuddets niveau, at der sælges ud af arvesølvet for at opveje problemerne. Guidance for det nye regnskabsår er også afdæmpet med udsagn om nogenlunde samme niveau, hvilket tyder på yderligere »op ad bakke«-forhold.

Samlet set har 2017/18 været skuffende trods bred fremgang og dynamisk indsats inden for nye digitale produktløsninger. Udbytte udbetales efter 30. januar med 3,8 euro pr. aktie.  Aktien handles til P/E 14,3. Konklusionen er forsigtigt køb.