Ugens aktie: Nordea samler kræfterne mod stagnation

IT-fornyelsen af Nordea fortsætter, og den nordiske bankdrift er i fokus. Regnskabet for tredje kvartal skuffede, og investorerne ønsker sikkerhed for, at banken ikke er involveret i de verserende sager om skattefusk. Det presser aktien.

Nordeas regnskab for tredje kvartal skuffede, men IT-fornyelsen fortsætter ufortrødent. Investorerne holder et skarpt øje med de verserende sager om svindel med udbytteskat og hvidvask, og det har lagt en dæmper på aktiekursen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bob Strong/Reuters/Ritzau Scanpix

Interne forandringer og effektivisering er hovedpunktet for storbanken Nordea i disse år. Hjemstedet er flyttet fra Sverige til Finland og dermed ind i bankunionen og eurozonen. De nationale datterbanker var allerede omdannet til filialer. Bankdrift i de baltiske lande er blevet frasolgt, og aktiviteten i Rusland er samlet om få store kunder for at kunne styre risikoen.

Et par andre tiltag indgår også. Kunderne har via Norliv overtaget Nordea Liv og Pension (Danmark). Det vil samlet frigive 1,8 mia. euro, når de sidste 30 pct. af aktierne overdrages. Man har også ryddet op ved at frasælge misligholdte udlånsaftaler. I Danmark drejer det sig om 40.000 låneforhold med en saldo på 500 mio. euro, så disse låntagere må hellere forberede sig på besøg af en ny og mere pågående kreditor.

Den vigtigste indsats består i nye fælles IT-systemer, der skal give Nordea mulighed for at fremstå som én virksomhed og skabe ny dynamik. Ambitionen er at fastlåse omkostningerne tre år frem. Fremgang i indtægterne vil så for alvor kunne øge overskuddet – forudsat at tabene på kreditter kan holdes nede på det nuværende minimum.

Den verserende mediestorm om en række andre bankers involvering i hvidvask og skattesvindel omtales ikke i Nordeas rapport for 3. kvartal. Jo mindre der siges, desto mindre eksponering i medierne. Set fra aktionærernes synspunkt er det imidlertid netop på dette punkt, at der er behov for informationer til at fjerne usikkerhed om mulige alvorlige trusler.

Gode tider men uden vækst

Økonomien i de nordiske lande er stabil, og væksten er vendt tilbage. Der er tegn på overophedning inden for håndværk, byggeri og transport, men det kan forklares med strukturelle forhold på arbejdsmarkedet. Priserne på fast ejendom har stor betydning for både folks privatøkonomi og for Nordea selv i kraft af en meget stor eksponering mod boligfinansiering.

Sverige er stabiliseret efter en prisopbremsning i de største byer, og en lignende udvikling ser ud til at indtræffe i Danmark. Norge har også haft et boom, men indtil videre fastholdes det høje prisniveau. Foreløbig tyder udviklingen på en stabilisering.

Nordea er en allround-bank, men dybest set er profilen orienteret mod private, hvilket i gamle dage blev kaldt en sparekasse. Hertil er føjet egen aktivitet inden for realkredit, og der satses desuden på salg af opsparingsløsninger til pension. Ud fra denne platform af indlånsoverskud og den store egenkapital er der så opbygget en omfattende forretning med handel og forvaltning af værdipapirer.

Det andet ben består af egentlig bankvirksomhed med udlån til virksomheder, men størrelsen er moderat. I disse år med ekstrem lempelig pengepolitik er der opbygget en (kunstig) pengerigelighed, og derfor er udlån pt. vigtigere end indlån. Det trækker indtjeningen nedad hos Nordea i forhold til andre banker, men burde samtidig indebære lavere risiko. Kvaliteten ses dog ikke, før tabene atter begynder at stige.

Volumen stagnerer, og selskabets risikoomfang fortsætter med at falde. I årets første ni måneder er der en nedgang på fire pct., og det er ud fra dette tal, solvenskravet beregnes. Dækningen er på 20,1 pct. ud fra kernekapitalen, hvilket er en ny intern rekord. Skiftet til Finland betyder, at Den Europæiske Centralbank (ECB) nu skal fastsætte kravene, og opgørelsesmodellen fremlægges først om et år.

Den komfortable situation omkring kapitaldækning giver plads til udbetaling af et højt udbytte. Det kan dog blive torpederet, hvis Nordea også viser sig at være viklet ind i sager fra det stadigt voksende morads af lovovertrædelser, som hvirvles op.

En bank er en black box

Nordea har ligget i ly, mens Danske Bank er ramt af storm pga. manglende kontrol med hvidvask i Estland. Med frasalget i Baltikum skal Nordea kun holde orden i de gamle bankafdelinger. Eksponeringen mod de såkaldte Panama Papers slap banken pænt ud af – indtil videre. Nu kommer så den brede skandale om refusion af udbytteskatter, og her er der tale om decideret svindel. Ved hvidvask er der trods alt »kun« tale om passage af en (ganske vist ulovlig) pengestrøm.

En bank er en »black box«. Ingen uden for ved, hvad der sker derinde. Selve »magien« fremkommer i kraft af bankhemmeligheden, hvorved tillidsfulde folk afleverer deres penge som indlån, og banken foretager så udlån til en højere rente. Balladen er dog opstået i det enorme omfang af serviceopgaver, herunder aktier. Alle vil gerne tjene penge, men få kan gennemskue den reelle sammenhæng i de indviklede transaktioner og sige stop i tide. Når (s)katten slipper ud af sækken, opstår der straks berettiget indignation – også blandt politikere. I lande med parlamentarisme er det dog dybest set netop politikere placeret i regeringen, der har svigtet deres ansvar som udøvende magt ved ikke at have standset dette bedrageri. Vi står netop nu midt i uduelighedens kaos.

Selv om Nordea ikke er blevet anført som værende involveret, er aktiekursen alligevel faldet med 15 pct.. Det svarer til 40 mia. kr. Skattefusk i Danmark opgøres til 12 mia. kr., så måske burde man lukke øjnene og købe aktien? Aktionærerne frygter imidlertid det værste og ønsker klar besked fra ledelsen om, at der er rent mel i posen. Den eksterne revision skal om kort tid stille samme krav for at kunne godkende årsregnskabet og overholde deres ansvar.

Vi tør kun sige: Afvent køb.