Tyskland: Ifo-indeks varsler bedre tider - senere på året (NY)

Læs mere
Fold sammen
Den tyske ifo-konjunkturindikator steg til 83 i januar fra 82,6 i december. Det var overraskende og varsler bedre tider senere på året. et vurderer Nordea i en kommentar.

Indikatoren afspejler de tyske industrilederes tillid til økonomien og offentliggøres af ifo-instituttet. Estimatet var på 81 og var medianen af 37 estimater, som Bloomberg News havde indsamlet. Estimaterne lå fra 79 til 88,2.

- Selvom niveauet for Ifo-indikatoren fortsat er historisk lavt, er det positivt, at de tyske erhvervsledere ser mere positivt på fremtiden. De mange hjælpepakker, hvoraf den seneste, der blev vedtaget tidligere på måneden, indebærer en finanspolitisk stimulans på ca. 1,3 pct. af BNP såvel i år som i 2010, har med stor sandsynlighed haft betydning, ligesom de markante rentesænkninger fra alverdens centralbanker og det markante fald i råvarepriserne også spiller ind, skriver cheføkonom HJelge Perdersen Nordea i en kommentar.

Nordea venter, at erhvervsklimaet bedres yderligere over de kommende måneder bl.a. i takt med, at ECB sænker renten yderligere til 1,5 pct. i marts fra det nuværende historisk lave niveau på 2 pct.

- Så selvom krisen kradser, bekræfter dagens tal vores forventning om, at der er trods alt er bedre tider i vente senere på året, konkluderer han.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )