Tyskland: Eksport steg mere end ventet i maj

Tysklands eksport steg mere end ventet i maj. Fremgangen opgøres til 1,8 pct. mod minus 0,3 pct. måneden før. Til sammenligning havde analytikere ventet en stigning på 0,7 pct. ifølge Bloomberg News.

Tysklands eksport steg mere end ventet i maj. Fremgangen opgøres til 1,8 pct. mod minus 0,3 pct. måneden før. Til sammenligning havde analytikere ventet en stigning på 0,7 pct. ifølge Bloomberg News.
Læs mere
Fold sammen

I samme periode steg importen med 0,7 pct., mens Tysklands handelsbalance endte lavere end ventet i maj med et overskud på 19,7 mia. euro.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et overskud på 20,2 mia. euro.

Samtidig viste betalingsbalancen et overskud på 12,6 mia. euro i maj mod økonomernes prognose om et overskud på 19,8 mia. euro. I april var betalingsbalanceoverskuddet på 20,1 mia. euro, hvilket var en revidering fra den tidligere udmelding om 20,4 mia. euro.

/ritzau/FINANS