Tvivlen lurer stadig på Asiens børser

De asiatiske aktiemarkeder svinger en del onsdag morgen.

Foto: YOSHIKAZU TSUNO.
Læs mere
Fold sammen

Markedet prøver at evaluere de seneste tiltag fra Peoples Bank of China, der med rentenedsættelse - den femte på ni måneder - og reduktionen af bankernes reservekrav prøver at understøtte markedet og samtidig lægge låg på uroen på de finansielle markeder.

Tiltaget fra den kinesiske centralbank er ikke blevet modtaget med ubetinget glæde. De amerikanske akter faldt i den afsluttende fase tirsdag trods Peoples Bank of Chinas meddelelse, og onsdag morgen blev et lille plus i Shanghai lynhurtigt vekslet til et minus, der holdt sig til kort før frokosttid lokal tid, hvor markedet igen svingede rundt.

- Den fremherskende fornemmelse er stadig, at investorerne ønsker at afvikle positioner, uanset hvad regeringen gør. Tilliden har allerede lidt skade. Tvivlen om effektiviteten af de politisk tiltag bliver større, og markedet vil forsat være under pres i et stykke tid, vurderer handelschef Ronald Wan fra Partners Capital International i Hongkong over for Bloomberg News.

I Tokyo har markedet i modsætning til de fleste andre asiatiske aktiebørser holdt en nogenlunde stabil udvikling.

Svækkelsen af den japanske yen er igen ved at få overtaget og Nikkei-indekset ligger med et plus på 1,2 pct., ved 6-tiden dansk tid. Samtidig øger det brede Topix-indeks med 1,9 pct.

I Shanghai og Shenzhen er investorerne fortsat stærkt i tvivl om værdien af Peoples Bank of China lempelser.

- Den kinesiske centralbank har noget forsinket endelig reageret. En af årsagerne til de massive fald hidtil var det faktum, at de kinesiske myndigheder ikke gjorde noget. Og det faktum, at de nu viser flaget, understreger, at de bestemt ikke lader økonomien forværres, siger aktiechef Said Hiroichi Nishi fra SMBC Nikko Securities Inc. i Tokyo til Bloomberg News.

Shanghai Composite indekset ligger med et plus på 0,8 pct., og CSI 300 indekset stiger samtidig 1,7 pct. Begge indeks faldt fra start i størrelsesordenen 6,5 pct.

Onsdag morgen ligger de amerikanske futures med stigninger på 0,4 pct. i Asien.

Handelschef i Nordea Asien, Jesper Bargmann, fortæller om humøret lige nu på de finansielle markeder: