Tumultuge på de amerikanske børser slutter med ro

Historisk uge på verdens aktiemarkeder sluttede med en flad udvikling på de amerikanske børser.

Læs mere
Fold sammen

Investorerne kan endelig puste ud oven på en uge, som vil blive husket for de nærmest tumultagtige tilstande, der har præget verdens børser med Kina i centrum.

Der var ellers kortvarigt lagt op til endnu en omgang røde tal på de amerikanske børser, efter der kom nye indikationer på, at en amerikansk renteforhøjelse er nært forestående, men investorerne valgte at tage udmeldingerne med ro, hvilket udløste en flad afslutning på Wall Street.

S&P 500 steg med med 0.06 procent, og der var også små stigninger på Nasdaq med 0,32 procent. Dow Jones måtte notere et fald på 0,07 procent. Set over hele ugen var der små stigninger på alle børserne.