Tror aktiemarkedet på redningspakker?

Det amerikanske aktiemarked har den seneste halvanden uge vist tegn på en vis stabilitet. Det tolker AktieUgebrevet som en udbredt tro på, at de offentlige stimulanspakker i Europa og USA vil understøtte de vestlige økonomier om et halvt års tid.

Foto: Colourbox.
Læs mere
Fold sammen
AktieUgebrevet tvivler imidlertid selv på, at de planlagte hjælpepakker er tilstrækkelige og effektive nok.

"Stort set alle ledende økonomiske indikatorer peger fortsat stejlt nedad. Og der er ingen tvivl om, at både det private forbrug og erhvervslivets investeringer er ude påen gevaldig glidebane. Det er muligt, at ”markedet” på grundlag af positiveforventninger til hjælpepakkerne vil trække aktiemarkedet frem. Derfor vil vi på den korte bane skifte til et positivt syn på aktierne, hvis der kommer et solidt brud opgennem 850 niveau i S&P 500-indekset, der aktuelt ligger i intervalletmellem 800 og 850," skriver AktieUgebrevet i sit nye nyhedsbrev.

Grundlæggende mener AktieUgebrevet, at skuffende regnskaber for 4. kvartal, og skuffende økonomiske nøgletal, sandsynligvis vil trække aktiemarkedernened den kommende tid.

Men hvis flertallet af selskaberne overrasker positivt med deres resultater for 4. kvartal, herunder forventning til 2009, vil det være meget positivt. Og viser de økonomiske nøgletal en bedre udvikling end forventet, vil det også være meget positivt.

I første omgang er AktieUIgebrevet dog skeptisk afventende.

AktieUgebrevet – værdifuld læsning hver uge!Prøv 3 uger gratis eller vores nye SMS-service