Trods fald på 18 pct.: Britisk investeringsbank anbefaler salg af Nets-aktien

Nets-aktien blev børsnoteret i kurs 150, men har siden været en skidt investering, og mandag lød lukkekursen på 123,40 kr.

Foto: Liselotte Sabroe. Nets-aktien blev børsnoteret i kurs 150, men har siden været en skidt investering, og mandag lød lukkekursen på 123,40 kr.
Læs mere
Fold sammen

Selv om Nets-aktien er faldet 18 pct. siden børsnoteringen i september, så har den alligevel ikke nået en pris, der gør den værd at kaste penge efter.

Det vurderer den britiske investeringsbank Bryan Garnier, der har indledt analysedækning af Nets med en salgsanbefaling, viser data fra Bloomberg.

Nets-aktien blev børsnoteret i kurs 150, men har siden været en skidt investering, og mandag lød lukkekursen på 123,40 kr.

Der fremgår ikke noget kursmål fra Bryan Garnier, der nu er det tredje finanshus, som har en salgsanbefaling af Nets-aktien. Af de 12 finanshuse, som har oplyst deres anbefaling til Bloomberg, har fire en købsanbefaling, mens de sidste fem anbefaler "hold".