Triste tal sender USA-aktier i rødt

Dårlige jobtal og triste udmeldinger fra en række store selskaber som Intel i USA får aktierne på den anden side af Atlanten til at falde markant i dag.

Triste amerikanske jobtal og dårlige udmeldinger fra blandt andet chipproducenten Inten betyder, at de hårdt prøvede amerikanske aktier onsdag taber pusten og falder markant.

Således er de tre store amerikanske indeks Nasdaq, SP 500 og Dow Jones i dag alle faldet med over tre procent, hvilket med al tydelighed understreger, at både investorer og aktionærer i USA fortsat er nervøse for tingenes tilstand.

Ud over Intel meldte varslede verdens største aluminiumsproducent, Alcoa, yderligere nedskæringer i produktionen og en reduktion af den globale medarbejderstyrke på 13 pct., svarende 13.500 ansatte mens Time Warning i dag advarede mod svag indtjening.

Efter nytår har aktierne i USA egentlig klaret sig ganske pænt, men strateg Steven Goldman fra Weeden & Co. påpeger til cnnmoney.com, at dagens aktiefald i høj grad er et reality-tjek til de finansielle markeder i USA, der viser, at situationen i USA og resten af verdens fortsat er yderst alvorlig.