Torsdagens obligationer: Renten steg, men ikke så meget som ved start

Den danske toneangivende statsrente statsrente steg torsdag, men stigningerne aftog, som handelsdagen skred frem.

Den danske toneangivende statsrente statsrente steg torsdag, men stigningerne aftog, som handelsdagen skred frem.

Renten på det danske toneangivende tiårige statspapir endte i 0,56 pct. svarende til 2 basispoint mere end onsdagens slutniveau. Renten var i den tidlige handel oppe i underkanten af 0,60 pct. Slutniveauet var dog fortsat det højeste siden midten af sidste måned, da renten sluttede i 0,61 pct.

I Frankrig og Tyskland steg den tilsvarende rente med 1-2 basispoint.

Torsdag formiddag bød på bedre end ventede tillidsindikatorer fra eurozonen, og det sendte umiddelbart renterne i Tyskland og Frankrig yderligere op.

Samtlige tal for den økonomiske tillid, industritilliden, servicetilliden og forretningsklimaet i september i eurozonen var bedre end ventet. Ifølge Bloomberg News havde økonomerne ventet, at den økonomiske tillid landede på indeks 112 mod tidligere 111,9. Den landede på 113,0. Den endelige opgørelse af forbrugertilliden kom ind som ventet på minus 1,2.

Fra USA var der nyt om nytilmeldte ledige i uge 38. Økonomerne ventede, at antallet af nytilmeldte ledige steg til 270.000 fra 260.000, ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. Det kom ind på 272.000.

Derudover blev den tredje opgørelse af den amerikanske BNP-vækst og privatforbruget i årets andet kvartal offentliggjort. BNP steg 3,1 pct. mod ventet 3,0 pct. som i den anden opgørelse. Mens privatforbruget kom ind på 3,3 pct. som ventet og som den anden opgørelse.