Torm sender 2 mia. kr. tilbage til aktionærerne

Aktionærerne i Torm kan nu se frem til at få 2 mia. kr. tilbage fra rederiet. Torm droppede i juli et planlagt aktietilbagekøbsprogram og vil i stedet udbetale 2 mia. kr. i ekstraordinært udbytte til september.

Bestyrelsen besluttede fredag, at udbetale de 2 mia. kr. svarende til 27,5 kr. pr. aktie i Torm.

"Udbyttet vil være til disposition for aktionærerne torsdag den 6. september 2007, mens det for ADR-indehaverne forventes at være til disposition torsdag den 13. september 2007," skriver Torm i en meddelelse.




(RB-Børsen)