Topchefer angriber misforstået hensyn i bestyrelser

"Gamle dreng, tiden er vidst inde til, at vi finder en anden til bestyrelsen end dig. En med helt andre kompetencer. " Det er et svært budskab at sende blandt venner, ikke? Spørgsmålet er, om tiden er inde til at kigge denne del af bestyrelses-problematikken efter i sømmene - det mener flere eksperter og topchefer.

Berlingske Tidende rejste for nyligt med en ekspert som afsender problematikken om tætte venskaber, og en undersøgelse blandt førende danske topchefer underbygger påstande om, at venskaber i bestyrelser kan være et problem.

Mere end hver tredje af de afspurgte i en undersøgelse blandt adm. direktører i Danmarks 110 største virksomheder udtrykker således bekymring om bl.a. venskaber. Undersøgelsen, der er gennemført i februar 2007 af rekrutterings-virksomheden Ray & Berndtson A/S, har fokus på bl.a. bestyrelsens sammensætning. I undersøgelsen hedder det:

"35 procent af de adspurgte direktører mener, at bestyrelsesmedlemmer, som ikke bidrager nok, er et tabubelagt emne. Blandt grundene hertil nævnes:

"Misforstået hensynsfuldhed"

"Mangeårigt bestyrelsesmedlem"

"Venskab"

"Berøringsangst "

Et stort antal topchefer mener med andre ord, at ingen rigtig tør fat i problematikken omkring evalueringer af bestyrelser, fordi formanden og/eller andre tager hensyn, der ikke er forretningsmæssigt begrundet.

"Det tyder på et behov for ekstern uvildig bedømmelse af bestyrelsens kompetencer og sammensætning," hedder det i rapporten fra Ray & Berndtson.

Kemien spillede en rolle
Partner Troels Gjerrild forklarer over for Business.dk, at "kemien" tidligere spillede en stor rolle, når formanden skulle finde kandidater til bestyrelsen.

"Det har været utrolig vigtigt, at man svingede sammen som personer - at man havde fuld tillid til hinanden. Lige børn leger jo bedst, så mange formænd har tyet til folk, man måske har læst sammen med eller arbejdet sammen med. Den personlige tillid og kemi betød rigtig meget tidligere, og det er en af årsagerne til, at vi har været i en situation, hvor mange bestyrelsesformænd måske ikke har været opmærksomme på, hvordan de egentlig sammensatte en optimal bestyrelse," siger Troels Gjerrild.

Han fortæller endvidere, at de har kunnet se en tendens brede sig med hastig fart de seneste par år; nemlig at bestyrelsesformænd kommer til dem i jagten på dels kvalificerede bestyrelseskandidater, men også i en søgning efter værktøjer, der kan analysere bestyrelsens sammensætning.

"Vi forsøger bl.a. at hjælpe med at identificere de kompetencer, der er behov for i bestyrelsen fremadrettet - og så vurderer vi den siddende bestyrelser og stiller skarpt på, om de rette kompetencer så rent faktisk er til stede," siger Troels Gjerrild.

Old-boys-netværk
Hele 65 pct. af direktørerne i Jeres undersøgelse mener, at der sidder folk i bestyrelsen, der med fordel kunne erstattes af andre, der kunne bidrage mere kvalificeret til bestyrelsesarbejdet. Er det fordi, at folk i bestyrelserne er venner privat - og så gør man ikke noget ved det?

"Den slags tror jeg ikke er et stort problem. Og vi skal også huske på, at der altså er en klar bevægelse, at bestyrelserne får udenforstående til at kigge kritisk på dem, så vi bevæger os væk fra "old-boys-network"," siger Gjerrild.

Han fortæller, at en tidligere undersøgelse af bestyrelserne i de største danske virksomheder har vist, at i gennemsnit sidder der 1-2 personer i en bestyrelse, der med fordel kunne byttes ud med et mere kvalificeret medlem.

Men problemet er vel, at bestyrelsesformændene enten ikke selv kan se det, fordi det er gamle venner, eller også udviser de en misforstået hensynsfuldhed, fordi det er en person, der trods alt har været med i mange år?

"Det er sikkert hændt, at en bestyrelsesformand har holdt fast i et bestyrelsesmedlem, fordi vedkommende bidrog fantastisk i en sag for nogle år siden. Men nogle glemmer at forholde sig til, at den kompetence er der ikke behov for længere," siger Troels Gjerrild.

Tantebestyrelser dur ikke
Berlingske har tidligere pointeret (Tvivl om erhvervslederes uafhængighed) at danske bestyrelsesmedlemmer og direktører mangler forståelse for, hvad det vil sige at være uafhængig i virksomhedernes bestyrelser. Selv højtplacerede ledelsesmedlemmer ser det som en personlig affære at afgøre, hvorvidt de er uafhængige, og det er en fejl, mener ekspert i god selskabsledelse, Teddy Wivel.

Begrebet uafhængighed gælder "hele vejen rundt" såvel professionelle som private forbindelser, ifølge Teddy Wivel.

"Relationer til ejeren er direkte i fondsbørsens anbefalinger grund til ikke at være uafhængig. Hertil kommer de indbyrdes relationer - både fagligt og privat. På den anden side er ingen helt uafhængige. Så man ser på graden af uafhængighed," siger Teddy Wivel.

Ud fra principielle overvejelser, så er det ikke smart, at man har for tætte forbindelser, mener også Morten Langer, der er redaktør for Ugebrev for Bestyrelser.

Og ledelsesekspert Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus mener, at der kan opstå interessekonflikter, hvis bestyrelsesmedlemmer er private venner.

"Tantebestyrelser dur ikke, men omvendt kan man ikke forvente, at de her mennesker ikke kender hinanden," siger Anders Drejer

Interessant og paradoksalt er det, at flere af de adspurgte nævner William Demant Holding som en af flere særligt gode virksomhedsbestyrelser.

Netop i denne bestyrelse sidder tre meget gode venner; nemlig formanden og "Mr. corporate governance" Lars Nørby Johansen, TV 2-formand Niels Boserup og Michael Pram Rasmussen, der bl.a. er formand for A.P. Møller-Mærsk. De tre mænd er tidligere beskrevet i bl.a. medier som værende meget tætte venner.