Tidligere børsdarling skuffer massivt i andet kvartal

Regnskabstallene fra svenske Fingerprint Cards skuffede i andet kvartal.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRIZIO BENSCH

Driftsoverskuddet landede i andet kvartal på 72 mio. svenske kr. mod ventet 155 mio. svenske kr. ifølge estimater fra SME Direkt.

Overskuddet før skat blev 47,3 mio. svenske kr. mod ventet 154 mio. svenske kr. I andet kvartal 2016 var de tilsvarende overskud henholdsvis 675 mio. svenske kr. og 710 mio. svenske kr.

Resultaterne blev hentet på baggrund af en omsætning, der i kvartalet blev 823 mio. svenske kr. mod ventet 859 mio. svenske kr. I andet kvartal sidste år var omsætningen 1666 mio. svenske kr.

Også marginerne var en skuffelse for analytikerne. Bruttomarginen landede på 36 pct. mod ventet 42,8 pct., mens driftsmarginen blev det halve af det ventede på 18 pct.

Fingerprint Cards meddelte inden regnskabet, at selskabet har indgået samarbejde med amerikanske Qualcomm om at integrere selskabets fingeraftryksteknologi på Qualcomms mobile Snapdragon-platforme.

Fingerprint Cards laver sensorløsninger til genkendelse af en persons identitet ud fra fingeraftryk.

Efter en 17-dobling af kursen i 2015 var 2016 anderledes vanskeligt for selskabet, og aktiekursen faldt med 47 pct. Torsdag koster en aktie i selskabet 31,85 svenske kr. - og i år er aktiekursen blevet tæt på halveret.