Telenor nedskriver 7,5 mia. på aktier i russisk selskab

Foto: Lars Rasborg. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Det norske teleselskab Telenor nedskriver 7,5 mia. norske kr. i tredje kvartal grundet selskabets andel i det russiske selskab Vimpelcom, oplyser Telenor i en pressemeddelelse.

Det skriver Bloomberg News.

Ud af de 7,5 mia. norske kr. vil 5,4 mia. norske kr. blive rapporteret i tredje kvartals resultatopgørelse, mens det resterende beløb vil blive bogført under "anden totalindkomst".

Telenor meddelte i starten af oktober, at selskabet har til hensigt at sælge sin andel af Vimpelcom, der har hovedkontor i Amsterdam. Analytikere har udpeget Altimo som mulig køber af andelen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

- Vimpelcom udgør ca. 8 pct. af værdien i Telenor, og vi ser udmeldingen som positiv, vurderede senioraktiespecialist i Nordea Jesper Bamberger på daværende tidspunkt.

Han fremhævede desuden, at der har været en række uoverensstemmelser mellem ejerne af Vimpelcom de seneste fem til ti år, og at ledelsen vil kunne fokusere på de dele af Telenor, hvor der skabes værdi, hvis Telenor får udskilt selskabet.

Telenor sidder på 33 pct. af aktierne i Vimpelcom til en markedsværdi af 20 mia. norske kr. svarende til 15,9 mia. kr.

Telenor-aktien falder torsdag formiddag med 0,6 pct. til 165,80 norske kr.