TDC-sag udløser kraftig kritik af Finanstilsynet

Som en direkte konsekvens af TDC-sagen er der kommet nye stramme regler for børsnoterede selskabers kommunikation til aktiemarkedet. Men børsretseksperter kræver lovændringer i stedet for notater og kritiserer Finanstilsynet for at holde den opsigtsvækkende afgørelse i fondsrådet hemmelig.

Hverken fondsbørsen eller Finanstilsynet greb ind, da telegiganten TDC undlod at fortælle aktiemarkedet om kursfølsommeoplysninger op til salget til kapitalfondene. Nu hagler kritikken ned over Finanstilsynet. Her er det Kurt Björklund fra Nordic Telephone Company og Thorleif Krarup, bestyrelsesformand i TDC, på pressemødet hos TDC i november 2005 om købstilbuddet af koncernen. Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere
Mens sagen om TDCs dobbelte lovbrud er på vej som punkt på dagsordenen i Folketingets erhvervsudvalg, hagler børsretseksperters kritik ned over Finanstilsynet.

Som afsløret af Berlingske Business i går har Fondsrådet i en hidtil hemmelig afgørelse vurderet, at TDC ulovligt holdt aktiemarkedet hen med tavshed og utilstrækkelige oplysninger. Men fordi det skete med blåt stempel fra Fondsbørsen, lod rådet sagen falde.

I gårsdagens avis blev Finanstilsynet kritiseret for at det kunne have grebet ind, hvis det mente, at TDC var på kant med loven.

I dag påpeger børsretseksperterne, at Finanstilsynet med afgørelsen fra Fondsrådet er slået ind på en vej, hvor EF-direktiverne, der ligger til grund for den danske børslovgivning, fortolkes langt mere fundamentalistisk end rimeligt.

Samtidig kritiseres Finanstilsynet for at have hemmeligholdt den principielle afgørelse, der anses som grundlag for tilsynets stramme fortolkning af oplysningspligten.

Ikke offentliggjort
»Jeg er meget betænkelig ved, at en så principiel afgørelse af en sag om den største virksomhedshandel herhjemme nogensinde ikke bliver offentliggjort. Virksomheder, rådgivere og alle andre aktører på aktiemarkedet har krav på at vide, hvornår der sker et skift i spillereglerne. Der er sket et markant skift i Finanstilsynets måde at håndtere reglerne på. TDC-afgørelsen i Fondsrådet er den første afgørelse, der slår fast, at oplysningsforpligtelsen ligger langt tidligere, end den hidtil har gjort,« siger Nis Jul Clausen, professor i børsret ved Syddansk Universitet.

Støbeske til notat
Den hidtil hemmeligholdte rådsafgørelse, som Berlingske Business er i besiddelse af, betragtes som støbeskeen til det notat, Finanstilsynet udsendte i foråret, et notat, som eksperterne ser som en klar skærpelse af den måde, virksomhederne skal kommunikere med aktiemarkedet på.

I fremtiden skal virksomhederne nemlig offentliggøre eksempelvis et overtagelsestilbud med det samme, det modtages. Offentliggørelse kan udsættes. Men senest til et sandt rygte optræder i eksempelvis en avis.

Markant stramning
Da notatet fra 19. april blev offentligt kendt, vakte det bestyrtelse i dansk erhvervsliv, da det var en markant stramning af oplysningsforpligtelsen.

Finansrådet, Rederiforeningen og Dansk Industri advarede i et usædvanligt skarpt fællesbrev Finanstilsynet om, at man med krav om fremrykning af tidspunktet for offentliggørelse af intern viden »indebærer en ændring af gældende ret«.

Samtidig påpeger de magtfulde organisationer, at »fremrykning af offentliggørelsestidspunktet vil betyde, at markedet må indstille sig på, at de forhold, som offentliggøres, i mange tilfælde ikke ender med en fusion mv.«

I samme omgang advarede de organisationerne i skrivelsen fra 21. juni, at Danmark af hensyn til danske virksomheders konkurrencedygtighed ikke var tjent med at myndighederne håndhævede reglerne mere restriktivt end i andre EU-lande.

»Såfremt danske selskaber bliver forpligtet til at offentliggøre oplysninger om forhandlinger på et tidligere tidspunkt end i andre medlemslande, vil dette kunne medføre en række uheldige scenarier for dansk erhvervsliv«.

Følger blot regel
Finanstilsynets direktør Henrik Bjerre-Nielsen nægter at udtale sig om en konkret sag, men henviser til, at Finanstilsynet med notatet blot følger sin regel om, at hvis andre fortolker styrelsens regler anderledes end styrelsen selv, så er muligheden enten, at styrelsen offentliggør, hvordan man fortolker reglerne, eller at man tager kontakt til den konkrete virksomhed.

Desuden anfører han, at man skal kunne stole på den vejledning man får fra en offentlig myndighed, også selv om den senere viser sig at være forkert. Dermed er der åbnet for, at fondsbørsen godt har kunnet lave fejl uden, at man kunne gribe ind overfor den virksomheden, der har fået den fejlagtige vejledning.

»Hvis en medarbejder hos os har givet en vejledning, som er forkert, så er jeg bundet af det, og så kan man skælde ud eller man kan trække opgaver tilbage fra dem, der arbejder sammen med os,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Om det var baggrunden for at fondsbørsen ikke længere holder øje med de børsnoterede virksomheder, er uvist. Men sikkert er det, at Finanstilsynet i dag har trukket hele tilsynet under sine vinger.

Bundet af tavshedspligt
Desuden siger Henrik Bjerre-Nielsen lidt kryptisk, at man sjældent ved om Finanstilsynet har taget kontakt til en virksomhed på grund af tavshedspligten, som tilsynet er underlagt.

»Desuden er der den asymmetri, at vi er bundet af tavshedspligten, men virksomhederne er ikke. Derfor vil vore afgørelser som hovedregel kun blive offentliggjort, hvis virksomhederne vælger at gøre det,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Folketingets erhvervsudvalg havde, en uge inden protesterne fra erhvervslivet blussede op i lys lue, modtaget en redegørelse fra Finans-tilsynet om det udskældte notat fra 19. april. I redegørelsen skriver Finanstilsynet, at Fondsrådet har »behandlet en principiel sag om et børsnoteret selskabs pligt til at offentliggøre intern viden til markedet ...«. Men ud over det nævnes intet i redegørelsen til Folketinget om, at det var TDC-sagen, der lå til grund. I stedet bruger tilsynet en sag fra Holland som eksempel på deres pointe.

Stærkt kritisabelt
»Det er stærkt kritisabelt, at tilsynet ikke klargør sin praksis. Det er klart, at tilsynet er underlagt tavshedspligt. Men derfor kan man godt anonymisere sagen, og bruge den alligevel« siger Nis Jul Clausen.

Henrik Bjerre-Nielsen forklarer, at baggrunden for at bruge en sag fra Holland var, at man ville anskueliggøre, at der også i andre lande var uenighed om fortolkningen af de børsetiske regler.

Ifølge eksperterne erstatter tilsynets nye syn på oplysningspligten den såkaldte realitetsgrundsætning, som hidtil først har forpligtet virksomheder til at offentliggøre intern viden, når eksempelvis en aftale var en realitet.

Realitetsgrundsætningen
Jesper Lau Hansen, professor i børsret ved Københavns Universitet, er overrasket over, at Finanstilsynet med et slag har ladet realitetsgrundsætningen bortfalde.

»Det var overraskende. Realitetsgrundsætningen fremgik af den lov, der gennemførte det gældende EF-direktiv. Det fremgik også af senere lovarbejde fra Finanstilsynet, at realitetsgrundsætningen fortsatte. Berlingskes afsløring af Fondsrådets afgørelse viser, at selv Fondsbørsen, den mest kompetente institution på området, som har håndteret reglerne i mere end en menneskealder, var overbevist om, at der skulle en reel aftale på bordet i TDC-handlen, før TDC var forpligtet til at offentliggøre de interne oplysninger. Jeg mener, at realitetsgrundsætningen fortsat er en del af dansk ret. Og hvis Finanstilsynet vil skærpe reglerne, er det ikke nok med et notat. Så skal der en lovændring til. I øvrigt gælder realitetsgrundsætningen i en række andre lande«.

Jesper Lau Hansen påpeger i øvrigt, at den europæiske ESME-ekspertgruppe, der undersøger disse regler for Kommissionen har påpeget i en rapport fra juli, at der er forskellige opfattelser af reglerne i EU, men at realitetsgrundsætningen sikrer ro på markedet, da virksomhederne kan undgå at fortælle om usikre ting.