TDC helt nede på svagt negativt aktiemarked

På linje med Europa falder de danske aktier fredag. Nederst i det toneangivende C20-indeks ligger TDC, der nu er helt alene i verden, efter at den sidste af de fem kapitalfonde, der i 2005 opkøbte koncernen, har forladt broen. 90 mio. aktier er sat til salg, og det presser kursen på den danske teleaktie.