Svensk biotekselskab stiger med raketfart

Det svenske biotek- og farmaselskab Swedish Orphan Biovitrum, Sobi, stiger mandag morgen med 21 pct. til 135,50 svenske kr., efter selskabet har bekræftet, at man har modtaget et foreløbigt og ikke-bindende opkøbstilbud.

Foto: David Leth Williams.
Læs mere
Fold sammen

Selskabet understreger, at det endnu ikke er sikkert, at følerne vil ende i et endeligt tilbud.

- Der er ingen sikkerhed for, at der vil komme et tilbud, og betingelserne for tilbuddet er heller ikke fastlagt. Der vil komme en meddelelse, når det er hensigtsmæssigt, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Ifølge Bloomberg News er det store selskabet som blandt andet Pfizer, der kan være interesseret i svenskerne. Pfizer har allerede i dag et partnerskab med Sobi. Det siger kilder til Bloomberg,

Biogen har også et partnerskab med Sobi - og det kan også være dem, der kigger på dele af eller hele selskabet.

Aktierne i Sobi kostede fredag 111,70 svenske kr. efter være steget mere end 4 pct.

Sobi, der er på markedet for sjældne lidelser, havde i 2014 samlede indtægter på 2,6 mia. svenske kr. og cirka 600 medarbejdere. Og ifølge Bloomberg er selskabets nuværende værdi på 30,8 mia. svenske kr.