Storbank advarer: Ny coronavaccine kan vende op og ned på aktiemarkedet

Vi vil se store forskydninger på aktiemarkedet, hvis der kommer en hurtig godkendelse af en vaccine mod covid-19, lyder forudsigelsen fra Goldman Sachs.

Som investor skal man lige nu være opmærksom på, at en ny vaccine mod covid-19 kan få afgørende betydning for, hvordan aktier og obligationer i den kommende tid vil klare sig.

En vellykket coronavaccine kan udløse et storudsalg i obligationer og få investorerne til at flygte fra teknologiaktier over til cykliske aktier, der er mere følsomme over for konjunktursvingninger.