Stor nedskrivning ødelægger året for Deltaq

Deltaqs fremtidsudsigter ser noget svagere ud efter regnskabet for tredje kvartal.

Foto: Andrew Burton
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Værdierne i datterselskabet Bollerup Jensen er ikke, hvad de var tidligere, og det koster både en stor nedskrivning og en nedjustering af årets forventninger.

Det fremgår af Deltaqs regnskab for tredje kvartal torsdag.

Helt præcist har Deltaq nedskrevet sine aktier i Bollerup Jensen, der producerer rengøringsmidler og vandglas, med 33,5 mio. kr. Den
værdiregulering presser kvartalets resultat før skat ned i et tab på 33,0 mio. kr., og for de første ni måneder af året som helhed er resultatet før skat et underskud på 34,0 mio. kr.

I Deltaqs tre datterselskaber, som også tæller Combilent-Gruppen og Jeka Group, var der ellers en omsætningsstigning på 9 pct. til 109,5 mio. kr. i tredje kvartal, takket være førstnævnte, der næsten fordoblede sit salg til 30,2 mio. kr. Men tilbagegang for driften i Bollerup Jensen og Jeka gav et fald på 20 pct. til 7,9 mio. kr. i det samlede EBITDA-overskud.

Deltaq-koncernen nedjusterer som konsekvens af nedskrivningen sine forventninger og venter nu ikke længere en positiv udvikling i den samlede porteføljeværdi i år.