Staten har 17,7 mia. kr. for meget på kontoen

Staten fik i oktober et mindre likviditetsmæssigt overskud end budgetteret, viser den månedslige opgørelse fra Danmarks Nationalbank over statens nettofinansieringsbehov.

Nettofinansieringsbehovet for måneden er opgjort til minus 51,7 mia. kr., hvilket svarer til et overskud i samme størrelsesorden. I regeringens seneste budgetoversigt var der kalkuleret med et overskud på 39,4 mia. kr.

Ses der på årets første elleve måneder har der i forhold til budgettet fra august været et større overskud end planlagt, da det viser 86,3 mia. kr. mod de budgetterede 69,6 mia. kr.

Sammenlignes der i stedet med finansloven er nettooverskuddet reelt 17,7 mia. kr. større end budgetteret i finansloven 2007, idet nettofinansieringsbehovet i perioden januar-november er opgjort til minus 86,3 mia. kr. svarende til et overskud i samme størrelsesorden, mens der i finansloven er budgetteret med et overskud på 68,5 mia. kr.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )