Spørgelystne analytikere løftede øjenbryn over Ambus direktørfyring

AMBU var mandag vært for en gruppesamtale, hvor diverse analytikere kunne stille spørgsmål til virksomhedens bestyrelsesformand og finansdirektør i kølvandet på fyringen af Lars Marcher efter række succesrige år i spidsen for det danske medicoselskab.

Lars Marcher blev tidligt fredag morgen fyret som topchef i medicoselskabet Ambu. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Aktieanalytikere fra både ind- og udland kunne mandag stille spørgsmål til Ambus bestyrelsesformand, Jens Bager og finansdirektør, Michael Højgaard, på et langt konferencekald, som medicovirksomheden havde sat i søen.

Analytikerne var særligt interesseret i de bagvedliggende årsager til fyringen af Lars Marcher, da derfra analytikernes synspunkt ikke havde været en finger at sætte på hans resultater i sin tid som topchef. Ligesom det desuden var til analytikernes store undren, at man fyrede en man relativt kort tid efter at givet ham betydeligt mere i både løn og aktieoptioner.

Hertil kom intet soleklart svar, udover at bestyrelsen havde haft virksomhedens nyansatte topchef, der tiltræder onsdag, Juan-José Gonzalez, i kikkerten i en uspecificeret længere periode.

Analytikerne var ligeledes meget interesseret i, hvor længe den nye direktør havde fulgt med i Ambu, hvilket Jens Bager ikke ville svare på.

Per Hansen der er investeringsøkonom i Nordnet fulgte med i mødet og tegner et overordnet billede af en gruppe analytikere, der skeptiske og spurgte overraskende meget ind til detaljerne i processen omkring Lars Marchers uventede afskedigelse.

»At dømme efter aktiekursbevægelsen, hvor aktien stadig har tabt 8 procent i dag og tæt på 30 de seneste to dage, forbliver investorerne skeptiske. Det skyldes ikke mindst at prisfastsættelsen fortsat er meget høj,« siger Per Hansen.