Spændt forventning efter to dages udsalg

De amerikanske børser genvandt noget af optimismen i forventning om, at centralbanken i næste uge sætter udlånsrenten ned.

Optimismen vendte - i alle tilfælde for en stund - tilbage på de amerikanske børser onsdag.

Amerikanerne regner med, at centralbanken (Federal Reserve, FED) sætter udlånsrenten ned med et helt halvt point, når den holder møde i næste uge, 11. december. Den er lige nu på 4,5 procent efter at være blevet sat ned over to gange fra 5,25 procent.

Tidligere på ugen har den udbredte bekymring over, hvordan bolig- og kreditmarkedet skal udvikle sig, trukket mundvigene nedad.

Dow Jones-indekset steg derfor næsten 200 points (1,5 procent), mens Standard & Poors-indekset gik 1,5 procent op og det teknologitunge Nasdaq slog dem begge med en stigning på 1,8 procent.

Dollaren fik et nøk opad, mens olie- og guldpriserne til gengæld faldt lidt. Nye tal viser, at det amerikanske jobmarked stadig rummer megen kraft, og det har styrket troen på, at nedturen ikke er lige om hjørnet.