Sp. Himmerland/dir: Ingen krisetegn her

 

Resultatet af årets første ni måneder i Sparekassen Himmerland har tvunget ledelsen til at opjustere resultatforventnignerne til hele året. Det oplyser sparekassedirektør, Svend Jørgensen, til RB-Børsen.

 

- Vi føler, at det går godt på alle områder og i alle afdelinger. Vi får mange nye kunder, der giver os mange nye forretninger, siger Svend Jørgensen.

 

Og Sparekassen Himmerland ser ikke de samme problemer, som andre i branchen har døjet med - nemlig likviditeter til funding af de nye forretninger.

 

- Vi føler ikke, at vi har problemer med likviditeten. Så vi er faktisk glade for den vækst, vi har, siger sparekassedirektøren.

 

Sparekassen Himmerland opjusterer forventningerne til årets resultat før kursreguleringer og skat til et niveau på 230-250 mio. kr. mod tidligere 190-210 mio. kr.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )