SP Group vil splitte sin aktie i fem

Plastkoncernen SP Group vil gennemføre et aktiesplit i forholdet én til fem.

Læs mere
Fold sammen

Det oplyser selskabet i indkaldelsen til sin generalforsamling.

SP Group begrunder forslaget med, at det vil styrke likviditeten i aktien.

Hvis forslaget bliver gennemført, vil hver aktionær dermed få fem aktier for hver én, de havde tidligere. Aktien koster onsdag 1025 kr., og dermed vil en aktie koste 205 kr. efter splittet.

Forslaget skal vedtages af SP Groups aktionærer på generalforsamlingen, der løber af stablen torsdag 26. april i Langeskov.

SP Groups aktie er siden bunden i 2009 steget mere end 4000 pct.