Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sonys topchef Kazuo Hirai forudser et tab i indeværende regnskabsår på 50 mia. yen. Det kommer markant bag på analytikerne der havde estimeret et overskud i år på 57,1 mia. yen.
De skuffende forventninger får tvivlen på Kazuo Hirais evne til at genoplive virksomheden, der er kommet ud af de sidste syv regnskabsår med underskud i de seks.
- Hvis Kazuo Hirai var topchef i USA, ville aktionærerne kræve hans tilbagetræden. Hirai vil sige, at han har brug for tid, men markedet kan ikke vente. Der vil være stigende tvivl om hans evner, siger chefinvester Yasuaki Kogure fra SBI Asset Management Co i Tokyo til Bloomberg News.
Sony nedjusterede ikke mindre end tre gange sidste år, i takt med koncernens forsøg på at overvinde afmatningen i salget af fjernsyn og pc'er og i stedet bygge videre succes'en med PlayStation 4 spillekonsollen.
Virksomheden vil skille sig af med yderligere 5000 medarbejdere og sælge aktiver, men omkostningerne estimeres at løbe op i 135 mia. yen til omstrukturering og nedlukning af pc-forretning i år.
Sony-aktien falder over 7 pct. i Tokyo.