Solide fredagsfald i USA med finans og Goldman i front

Menuen stod fredag på udsalg, og især Goldmans Sachs-aktien blev hårdt presset. Salgspressede blev opbygget i løbet af dagen. Før markederne blev åbnet fik investorerne den amerikanske BNP-opgørelse for 1. kvartal, og den fik modrate positive ord med på vej.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dow Jones faldt 1,4 pct. til 11.088,6, Nasdaq lukkede 2,0 pct. lavere i 2461, mens S&P500 faldt 1,7 pct. til 1187.
Goldmans Sachs dykkede 9,4 pct. til 145,2 dollar, efter at myndighederne åbner en kriminalsag mod Goldman Sachs.

De retslige tiltag er i den tidlige fase, og det er ikke sikkert om det fører til en anklage. Efterfølgende blev anbefalingen på Goldman Sachs-aktien sænket hos flere finanshuse. Bank of America Merrill Lynchs analytiker Guy Moszkowski sænkede sin anbefaling til "neutral" fra "køb", mens kursmålet blev sænket til 160 dollar fra 220 dollar. Moszkowski skrev, at typisk vil anklager af denne type blive frafaldet, og han ser aktien som en god investering på langsigt, men det er svært, at tro på stigninger i aktien før sagen er afsluttet. Standard & Poor's sænkede sin anbefaling på Goldman Sachs til "sælg". Det trak stemningen ned og især hos de andre finansaktier. Bank of America faldt 2,6 pct. til 17,8 dollar, mens JP Morgan faldt 3,2 pct. til 42,6 dollar.

It-relaterede aktier var også presset, efter at it-sikkerhedsselskabet Mcafee aflagde regnskab for første kvartal, hvor forventningerne til andet kvartal var lavere end ventet. Mcafee dykkede 12,1 pct. til 34,75 dollar og Intel faldt 2,8 pct. til 22,8 dollar.

Olieselskabet Chevron faldt 1,0 pct. til 81,4 dollar, efter regnskabet for første kvartal, hvor indtjeningen var over analytikernes forventninger. Olieselskabets omsætning steg 34 pct. til 46,7 mia. dollar, mens overskuddet steg til 1,84 mia. dollar efter skat. Olieproduktionen steg 9 pct. til 2,78 mio. tønder i 1. kvartal, og produktionen er steget i USA, Nigeria, Angola og Kasakhstan. Olieselskaberne er dog også i søgelyset grundet olielækket i Den Mexicanske Golf fra en BP boreplatform. Exxon Mobil faldt 1,3 pct. til 67,8 dollar.

Den amerikanske BNP-opgørelse for første kvartal viste en vækst på 3,3 pct. (annualiseret) i 1. kvartal, hvilket stort set var på linje med analytikernes forventninger på 3,2 pct. Væksten er aftaget fra 5,6 pct. i 4. kvartal. Det positive punkt var udviklingen i privatforbruget.

I weekenden er Grækenland, IMF, EU blevet enige om en hjælpepakke på mere end 100 mia. euro, hvilket skal sikre landet økonomiske overlevelse. Grækenland er gået med til at gennemføre store budgetbesparelser på 30 mia. euro. Besparelserne kommer fra lønnedgang og en fastfrysning af pensionerne i 3 år. Momsen sættes op til 23 pct. fra 21 pct. Grækenlands premierminister Papandreou udtalte til befolkningen, at Grækenland nu er beskyttet mod markederne og de daglig angreb på græske obligationer. Nu kan der arbejdes på at få orden i huset, og en katastrofe kan undgås.

Mandag har det japanske marked lukket.