Solide afkast til pensionsinvestorer i første halvår

Allokeringen til aktier var udslagsgivende for placeringen i feltet i årets første halvår, som i høj grad var drevet af fornyet optimisme.

Finansmarkederne kiggede kun én vej i første halvår, og det var op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

Finansmarkederne kiggede kun én vej i første halvår, og det var op. Næsten alle aktivklasser fra korte danske obligationer til private equity gik frem og des mere risikofyldt des bedre afkast.

Nærmest et perfekt spejlbillede af udviklingen fra sidste år, hvor selvsamme aktivklasser endte i rødt. Den fornyede optimisme er drevet af centralbankernes (amerikanske Fed og ECB) ændrede retorik til yderligere rentestigninger.

Nu er forventningerne rentefald med henblik på stimulering af økonomien om nødvendigt. Det betød, at renten på de mest sikre obligationer faldt til nye lavmål drevet af centralbankernes udmeldinger og pessimisme for global vækst.

Paradoksalt er optimismen blandt risikofyldte aktivklasser drevet af centralbankernes udmeldinger, der baserer sig på et pessimistisk skøn for væksten. Det ligner en kontrast mellem de to synspunkter, hvor ultimativt et af dem må tage fejl.

Det kan være fristende at sætte sit lod på centralbankernes vurdering. Geopolitiske risici er intakte og skaber usikkerhed om den globale vækst. I særdeleshed er konflikten mellem Kina og USA uforløst, og trods nogen opblødning mellem de to parter ved G20 topmødet i juni er der ikke udsigt til nogen snarlig løsning. Tværtimod er konflikten nærmere eskaleret, og med Trumps seneste tweets og udviklingen i sidste uge synes en egentlig afklaring længere væk.

Pæne afkast

Økonomisk usikkerhed eller ej – man skal med andre ord have båret sig mere end uheldigt ad, hvis ikke formuen er vokset i år. Korte danske obligationer steg 0,7 pct., lange obligationer 3,7 pct., globale aktier 17,7 pct., og private equity toppede med næsten 30 pct.

Halvårsafkastet på en konservativ investeringsportefølje bør ligge i omegnen af syv pct., moderat risiko ca. 11-12 pct., og aggressive profiler bør nærme sig 15 pct. eller mere. Har man ramt disse niveauer, kan man være tilfreds med udviklingen.

Udviklingen gav også fremgang hos pensionsselskaberne, hvor stadig flere sparer op i markedsrente. Det er et pensionsprodukt, hvor kundernes formue – som navnet antyder – følger markedsudviklingen. Stiger markedet, som det gjorde i første halvår, vokser kundernes formue nogenlunde i takt med udviklingen. Går markedet ned – som det skete i 2018 – falder formuen.

Forbedret transparens

Nye initiativer fra pensionsselskabernes brancheorganisation, Forsikring og Pension (F&P), giver bedre indsigt i markedsrenteprodukterne. Et af tiltagene er åbenhed om, hvordan kundernes opsparing er investeret på ti forskellige aktivklasser.

Som tabellen på siden illustrerer, er afkastvariationen på tværs af selskaberne stor – selv på identiske kundeprofiler. Den viste profil er markedsrenteprodukter med middel risiko og mellemlang horisont.

Hovedforklaringen på afkastforskellene er, at pensionsselskaberne ikke investerer ens, og en given placering i konkurrentfeltet er i høj grad resultatet af investeringsbeslutningerne. På den viste profil svinger aktieandelen fra 29 pct. til 71 pct. og med 52 pct. i gennemsnit (kolonne A i tabellen).

Pensionsselskaberne Velliv (11,9 pct.), Danica (10,9 pct.) og AP Pension (10,9 pct.) er nogle af dem, som har klaret sig godt i år, og blandt arbejdsmarkedspensionerne er blandt andet Pædogogernes Pension (11,2 pct.) med helt fremme. Afkastet fremgår af tabellens kolonne C.

Det er primært en høj allokering til aktier, der bidrager positivt til afkastet for de nævnte selskaber. Aktieandelen fremgår af kolonne A. For Vellivs indeksprodukt bidrager overvægten af aktier med 1,8 procentpoint (kolonne D) i forhold til den typiske konkurrent. For Pædagogernes vedkommende er det 0,5 procentpoint. Pædagogerne nyder også godt af at være billigere end gennemsnittet. Det bidrager med 0,1 procentpoint (kolonne F), ligesom pensionsselskabet også lykkedes med den underliggende allokering (kolonne E).

En af de store aktører, PFA, kom igennem halvåret en tand under niveauet for den typiske konkurrent. For den viste profil skyldes det primært selektionseffekten (kolonne E), da PFA er neutral på aktieeksponering og omkostninger. For Sampension og Topdanmark er det primært undervægten til aktier, som trækker ned i halvårets relative afkast.

Det samme er tilfældet med arbejdsmarkedspensionerne Industriens Pension og PensionDanmark, som typisk allokerer relativt mere til alternative investeringer. Det er et velkendt billede, at de to selskaber har svært ved at følge trop, når aktierne stiger kraftigt. Til gengæld toppede de sidste år, hvor markederne dykkede.

Variationen i allokeringerne, som pensionsselskaberne anser for de optimale, er markant – vel at mærke inden for identiske investeringsprofiler. Det vil få afgørende betydning for kundernes afkast i årene fremover.

Alle selskaber kan nødvendigvis ikke få ret i deres antagelse om den optimale allokering. Aktivklasser udvikler sig forskelligt over tid, og derfor må afkastet i markedsrente nødvendigvis også udvikle sig forskelligt. Aktier er ganske vist mere risikofyldte end obligationer, men byder samtidig på et forventet højere afkast, og alt andet lige bør mere risikofyldte produkter stå stærkere i det lange løb.