Smedegaard kan ikke stilles til regnskab for Mærsk-uvejr

Smedegaards første tid i A.P. Møller – Mærsk har været barsk for rederiet, men topchefen har taget de rigtige beslutninger, mener analytikere.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er konjunkturerne og ikke topchefen, Niels Smedegaard, der har sendt rederigiganten A.P. Møller – Mærsk ud i stormvejr. Sådan lyder vurderingen af topchefen, der til trods for rederiets ringe indtjening får ros af Sydbanks analytiker Jacob Pedersen.

»Situationen for Mærsk betyder, at man ikke kan undgå at stille ham kritiske spørgsmål til Niels Smedegaard, men på det strategiske plan, har han taget de helt rigtige beslutninger”, siger aktieanalytiker i Sydbank Jacob Pedersen om topchefen, der til november har siddet i chefstolen i to år.

Oprydningen i selskabet bliver fremhævet som en af Smedegaards største bedrifter.

»Særligt decentraliseringen af beslutningsprocesserne er vigtige. Det var en helt rigtig beslutning, set i mine øjne, men jeg havde ikke forventet, at den kunne udføres så godt, som man har gjort det. Historisk har Mærsk været meget centralistisk styret, men det har været vigtigt at få beslutningerne tættere på kunden for at responstiden i orden og for at øge kundetilfredsheden. Den manøvre er lykkedes, endda i et ubehageligt marked. Det er en stor bedrift,« siger Jacob Pedersen.

At Mærks indtjeningsmæssigt ligger ned skal tilskrives markedsudviklingen og ydre fakturer. At markedet kollapsede kunne Niels Smedegaard ifølge Jacob Pedersen ikke gøre noget ved. Niels Smedegaard må dog vente med at få sin endelige karakter. De indtjeningsmæssige effekter af hans beslutninger vil ifølge Jacob Pedersen først være at se om fire til fem år.

Hos Jyske Bank er A.P.-Møller Mærsk-analytikeren Karsten Sloth overbevist om, at Niels Smedegaards indsats er til bestået. Han fremhæver, at Smedegaard begyndte i virksomheden efter flere år med markant vækst - og Smedegaards rolle har derfor været at rydde op og skære fedt fra, der hvor virksomheden var blevet for overvægtig.

»Han har gjort et godt stykke arbejde, selv om det ikke umiddelbart fremgår af resultaterne. Smedegaard begyndte jo i virkomheden på et meget uheldigt tidspunkt, hvor flere års vækst skulle afløses af tilpasninger,« siger Karsten Sloth.

Der har i flere år været investereret heftigt i container-rederi-delen hos rederiet, men i mandagens udgave af Berlingske Tidende erklærer Niels Smedegaard nu, at fokus fremover skal drejes over på olie og havne.

maa@berlingske.dk

pimu@berlingske.dk