Små fald har overtaget på aktiemarkedet

A.P. Møller - Mærsk får ekstra opmærksomhed på aktiemarkedet grundet sit amerikanske roadshow. C20-indekset åbner 0,3 pct. lavere i 338,70. Hos sidepapirerne er fokus på Amagerbanken og H+H International.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- APM får ekstra opmærksomhed, og hos sidepapirerne er fokus rettet mod H+H International og Amagerbanken. Nu afventer vi aftenens amerikanske centralbankmøde og meldingerne samt indikationer om økonomien.

Formiddagens europæiske PMI kan også tiltrække lidt opmærksomhed, udtaler afdelingschef for skandinaviske aktier Ole Kjær Jensen fra Sydbank til RB-Børsen.

A.P. Møller - Mærsk åbner 0,6 pct. lavere i kurs 34.900. Containerrederiet tiltrækker udenlandsk opmærksomhed med en charmeoffensiv i USA. Topchef Nils Smedegaard Andersen fortæller i disse dage en udvalgt skare af amerikanske investorer om udviklingen i A.P. Møller - Mærsk. Tiltaget er en del af den nye og mere åbne kommunikationsstrategi. Det skriver dagbladet Børsen.

H+H International åbner 8 pct. højere i kurs 243. Kapitalfonden Nordic Capital er lige nu favorit til at overtage magten i den kriseramte porebetonproducent H+H International. Men RB-Børsen erfarer fra kilder tæt på processen, at H+H's tyske konkurrent, Xella, er parat til at lægge et bedre bud end Nordic Capital i for at sikre sig den bestemmende majoritet i H+H-koncernen. Dermed er der måske udsigt til en budkrig.

Amagerbanken åbner 1,2 pct. højere i kurs 49,3. Urent trav i Amagerbanken, lød det i 2003 fra fratrådt bankdirektør, som advarede bestyrelsen om, at direktionen havde omgået Finanstilsynets krav om hensættelser på aktiekreditter. Udlånene vedrørte den underskudsgivende virksomhed Gerhardt International, som Amagerbanken i dag ejer 100 pct. af og har tabt over 400 mio. kr. på. Det skriver dagbladet Børsen.

Vestas åbner 0,5 pct. lavere i kurs 370,5. Vindmølleproducentens 2009-prognoser er fortsat omgærdet af spekulationer. En nedjustering på 5 mia. kr. skal der til for at Vestas' salgsmål passer med de faktiske forhold. Det vurderer Sydbank. I værste tilfælde mangler Vestas et salg på 11 milliarder fra salgsprognosen på 54 mia. kr. for 2009.

RB-Børsen