Skrækscenariet: Langvarig krise på vej

Trods store kursstigninger på de fleste aktiemarkeder i går er det langt fra sikkert, at de største kursfald er overstået. Nye meldinger om omfattende tab hos de store hedgefonde kan få krisen til at brede sig og i værste fald føre til en længerevarende lavkonjunktur.

Aktiemarkedet viste sig fra sin bedste side i går, men det er endnu for tidligt at tørre sveden af panden. Der er nemlig stadig stor usikkerhed om omfanget af de tabsgivende amerikanske boliglån, og i værste fald kan krisen munde ud i en længerevarende aktienedtur, som vi senest så det fra 2000 til 2003.

De fleste aktieanalytikere, som Berlingske Business har talt med, forventer ikke en længere periode med lavkonjunktur og kraftige aktiefald, men alle understreger, at muligheden er til stede.

»Det, bekymringerne går på, er, at mængden af usikre udlån vil overraske negativt. Så vil nogle banker få travlt med at få deres udlån tilbage, og det vil blive markant vanskeligere at låne penge for både virksomheder og forbrugere,« siger strateg i Nordea, Henrik Drusebjerg.

Han hører ikke selv til blandt pessimisterne, men han kalder det »en risiko, som vi må tage med i vores betragtninger.«

»I givet fald vil der ikke være tale om en korrektion, men en decideret lavkonjunktur. Så får vi et dyk, der er mere i stil med, hvad vi så i år 2000 og frem. Det vil være en glidende, langsigtet nedtur, men jeg anser det ikke som det mest sandsynlige,« siger Henrik Drusebjerg.

PFAs investeringsdirektør, Henrik Franck, peger på, at negative nyheder kan skabe store problemer i interbanksektoren, hvor bankerne låner hinanden penge.

Han fremhæver, at det er en vigtig del af den finansielle infrastruktur, at banker med for meget kapital udlåner penge til banker med for lidt kapital. Men hvis bankerne ikke vil stille likviditet til rådighed for hinanden, kan det betyde, at de bliver nødt til at stramme kraftigt op om udlån til virksomheder og forbrugere.

»Hvis det går ud over forbruget, kan det udvikle sig til en større realøkonomisk krise. Jeg tror dog ikke, at det er sandsynligt, men det er en mulighed, og vi kan se, at den amerikanske centralbank tager risikoen alvorligt,« siger Henrik Franck.

Han henviser til, at den amerikanske centralbank i fredags nedsatte diskontorenten og dermed gjorde det lettere for bankerne at skaffe likviditet.

Nedtur frem mod nytår
Mens både Henrik Franck og Henrik Drusebjerg overordnet har bevaret optimismen, ser investeringschef i Saxo Bank, Steen Jakobsen, mere negativt på aktiemarkederne. Han mener, at der er dømt nedtur på aktiemarkedet frem mod nytår. Vel kommer der gode dage, hvor kurserne stiger, men det samlede facit vil være kursfald de kommende måneder.

»Det er forhåbninger mere end fakta, der får nogle til at tro på stigende kurser. Dette her vil ramme verdensøkonomien og føre til nedjusteringer af virksomhedernes indtjening,« siger Steen Jakobsen.

Han tilføjer, at der allerede er tegn på, at Tyskland, Japan og Kina vil tabe fart. Hidtil har optimisterne ventet, at USA kunne holde dampen oppe ved at øge eksporten i takt med, at dollaren faldt og det private forbrug blev trukket nedad.

»Men det kan ikke lade sig gøre mere, når der også er tegn på nedkøling i både Asien og Europa. Det hjælper heller ikke verdensøkonomien lige nu, at USAs centralbank, Federal Reserve, sætter renten ned,« vurderer Steen Jakobsen.

Den lavere rente gør det muligt at låne penge billigere ud. Men hvis lånelysten udebliver af frygt for nye tab, sker der ikke det store.

»Og der kommer flere tab. Der venter flere ubehagelige overraskelser forude, ikke mindst i de tyske banker,« siger Steen Jakobsen.