Skrækkeligt år for børsbabyer: Krig, renter og markedsuro knuser børsdrømme i hele verden

2021 blev et rekordår for børsnoteringer, men i 2022 er markedet frosset næsten helt til. Virksomheder har enten aflyst eller udskudt deres børsdebuter på grund af den store markedsusikkerhed i kølvandet på krigen i Ukraine og store hop i inflation og renter.

Lakrids by Bülow sigtede efter en børsnotering i første halvår af 2022, men nu har virksomheden sat børsdrømmen på pause. Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2021 strømmede virksomhederne til børserne i hele verden, men nu er den store noteringsfest gået i stå.

I årets første tre måneder er antallet af nye børsnoteringer mere end halveret på globalt plan, og kun 496 virksomheder fik opfyldt deres børsdrømme i det forgangne kvartal. Samtidig er mængden af penge, der er blevet rejst faldet endnu mere. Samlet rejste de 496 virksomheder 29,2 milliarder dollar, hvilket er et fald på 89 procent fra første kvartal sidste år.

Første kvartal ender dermed at blive det dårligste kvartal for børsnoteringer siden 2016 og det næstdårligste over de seneste ti år. Det viser tal fra Bloomberg.

»Der er særligt to ting, der har fået markedet for børsnoteringer til at fryse til. Det ene er de forfærdelige omstændigheder i Ukraine, og det andet er stigende renter og inflation,« siger Stuart Newman, seniorpartner hos PwC i London og chef for virksomhedens research om globale børsnoteringer.

»Begge dele skaber usikkerhed på kapitalmarkedet, og markedsusikkerhed gør det enormt svært at få en børsnotering undervejs. Det besværliggør at prissætte virksomheder og at forudsige deres forventede indtjening,« tilføjer han.

Og usikkerhed må man sige, at der har været nok af på finansmarkedet i 2022. I starten af marts var globale aktier nede med over 13 procent siden nytår, men de har siden rettet sig, så faldet kun er på syv procent.

Knuste børsdrømme

Det er nu ikke, fordi børsdrømmene ikke har været der. Masser af virksomheder havde planlagt at gå på børsen i første kvartal, men har nu enten udskudt eller helt aflyst deres børsnoteringer.

»Vi har talt med mange virksomheder, som stadig har ambitioner om at blive børsnoteret. Men det kommer ikke til at ske om en måned eller to. Der er brug for stabilitet og tillid til markedet. Der er ikke rigtig nogen, der kommer med forudsigelser på længere sigt, og vi er i hvert fald ikke klar til at gøre det,« siger Newman.

Den svenske producent af vegansk mælk, Oatly, gik på børsen i New York sidste år, og det har ikke været en succes. Aktien er faldet 74 procent siden børsdebuten.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Scott Olson/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix.

Blandt virksomheder, der har droppet deres børsplaner for nu, er hollandske WeTransfer, finske Efima og norske Fred. Olsen Windcarrier. I december kunne Berlingske skrive, at den kendte danske lakridskoncern Lakrids By Bülow sigtede efter at komme på børsen i første halvår af 2022, men ikke om det var planlagt til første kvartal. Virksomhedens bestyrelsesformand Tue Mantoni fortæller i forbindelse med denne historie til Berlingske, at på grund af Ruslands invasion af Ukraine og den medfølgende usikkerhed, har man besluttet at sætte børsnoteringen på hold.

Fra rekord til fastfrysning

2022s fastfrossede børsmarked kommer efter et kanongodt 2021. Sidste år kom der på globalt plan godt 4.000 nye virksomheder på børsen, og de rejste tilsammen 681 milliarder dollar. Det har gjort 2021 til det bedste år nogensinde for børsnoteringer. En blanding af et stærkt økonomisk opsving efter coronakrisen, lave renter og ultraløs pengepolitik fra centralbankerne og kursfest på det globale marked, fik lokket børsdrømmende virksomheder til at tage det endelig skridt mod at blive til et noteret aktieselskab.

I USA hjalp det såkaldte SPAC-fænomen også. SPAC står for special purpose acquisition vehicle og er konstrueret som et tomt børsselskab, der har til formål at rejse penge til opkøb af en privat virksomhed. Mange virksomheder, der endte med at gå på børsen gennem en SPAC, har imidlertid fået enorme kurstæsk, og de amerikanske børsmyndigheder har netop strammet reglerne for brugen af denne konstruktion.

Generelt er det over en bred kam gået rigtig skidt for de virksomheder, som fik deres børsdebuter sidste år. Ifølge en rapport fra PwC klarede 80 procent af de amerikanske debutanter sig dårligere end markedet, ikke mindst på grund af de dårlige præstationer hos SPAC-virksomhederne. På globalt plan var det 57 procent af nynoteringerne, der klarede sig dårligere end deres marked.

Den europæiske pendant til Wolt – Deliveroo – gik på børsen i London i marts 2021, og aktien er faldet 72 procent siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix.

Blandt skrækscenarierne for nynoteringer i 2021 tæller blandt andre den svenske veganske mælkeproducent Oatly, som rejste 1,4 milliarder dollar i sin debut på børsen i New York i maj og siden er dykket 74 procent. Også madleveringsservicen Deliveroo har haft en hård børsstart og er nede med 72 procent, siden den blev noteret på London Stock Exchange i marts sidste år. Renaissance IPO-indekset, som afspejler udviklingen i nye amerikanske aktier, faldt knap ti procent i værdi i 2021, mens det toneangivende S&P 500 steg 27 procent. IPO står for initial public offering og er det engelske udtryk for en børsnotering.

Netop de dårlige afkast har været med til at skræmme virksomhederne fra børsen i 2022, siger Stuart Newman.

»Den store underpræstation har gjort investorerne mere forsigtige på vej ind i 2022, når det kommer til prisfastsættelsen på de nye aktier. Der er kommet en større uoverensstemmelse mellem, hvad sælgerne anbefaler i forhold til prisen, og hvad virksomhederne gerne vil børsnoteres til,« siger han.

»Det ubehag om prisfastsættelsen kom samtidig med usikkerheden om højere inflation, hvilket samlet førte til, at januar og februar var stille. Og så kom krigen i Ukraine og lagde fuldstændig låg på aktiviteten.«

Nul nye aktier i Danmark

Også i Danmark har der manglet appetit til at gå på børsen. Lige præcis nul virksomheder har debuteret på den københavnske børs i første kvartal, hvilket Carsten Borring, noteringschef hos Nasdaq, siger ikke er overraskende, når man ser på den store uro på finansmarkedet i øjeblikket.

»Nu har jeg været ansat på Københavns Fondsbørs og Nasdaq i over 20 år, og der har man set perioder, hvor der ikke har været børsnoteringer i et helt kvartal. Især første kvartal var i gamle dage et kvartal, hvor man sad og ventede på, at der skulle komme årsrapporter. Det er først de senere år, at vi har fået børsnoteringsaktiviteten fordelt på alle kvartaler, også i første kvartal,« siger han.

Selvom klokken ikke har ringet på fondsbørsen indtil videre i 2022, forventer Carsten Borring, at der vil komme mere gang i børsmarkedet senere på året.

»Vi kan mærke, at der er et helt andet bundtræk i børsnoteringsappetiten generelt, både fra investorsiden, men også fra ejersiden. Der er mange selskaber, som ser det at blive børsnoteret som en mulighed for at eksponere sig og selvfølgelig for at rejse kapital. Så vi taler stadigvæk med mange, og når markedsvolatiliteten falder, og investorerne får lidt mere appetit på at tage imod nye selskaber på børsen, så vil de pible frem,« siger Borring.

»Det kan sagtens være i 2022. Jeg tror, at der vil være nogle stykker, der gør antrit til at gøre det her i andet kvartal, men om det lykkes, er jo altid usikkert. Så det vil jeg være varsom med at spå om, men hvis andet kvartal begynder at blive mere stabilt, vil vi se flere børsnoteringer i tredje og fjerde kvartal,« tilføjer han.