Skilsmisser skaber usikkerhed i familieejede virksomheder

Når ægtepar bag familieejede virksomheder går hver til sit, kan det give anledning til voldsomme økonomiske opgør. Nu er turen kommet til en af landets rigeste mænd - og skilsmissen kommer på et uheldigt tidspunkt for en håbefuld børskandidat.

Jørgen Hallundbæk, administrerende direktør for den danske virksomhed Welltec, som producerer robotudstyr til off-shore Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Solen stråler over den nordsjællandske lystgård med det imponerende ridehus og hestene, der græsser på markerne. Idyllen i Græsted har i en årrække været rammen om milliardæren Jørgen Hallundbæks familieliv. Han er en af Danmarks rigeste mænd og står bag den lovende børskandidat Welltec. Virksomheden etablerede han og hustruen for over 25 år siden, og siden er den drevet frem til en økonomisk succes med over 1.000 ansatte og en omsætning på 1,75 milliarder kr.

Nu har hustruen gennem 21 år Marianne Hallundbæk forlangt skilsmisse, en oplysning, der bekræftes af Marianne Hallundbæks advokat, Rigmor Zobel fra Kønig & Partnere.

Skilsmisse er en trist, omend en hverdagsagtig begivenhed for de fleste danskere. Over 40 pct. af alle ægtepar ender med at gå fra hinanden, viser statistikken. Så Hallundbæk-parret falder inden for normalen. Og så alligevel ikke.

Når et ægtepar, der har besluttet at gå fra hinanden, i fællesskab har startet en værdifuld virksomhed, så kan skilsmissen blive mere kompliceret end for den gennemsnitlige danske lønmodtager, hvor man blot skal dele hus og bil.

Welltec-succesen

Og værdifuld er Allerød-virksomheden. Welltec har med ingeniøren Jørgen Hallundbæk i spidsen udviklet fjernstyrede robotter til olieindustrien, som ved hjælp af avanceret måleudstyr anvendes til at rense oliebrønde og frigive nye oliereserver. Robotterne kan erstatte op til 200 mand på en boreplatform og kan styres af bare to ansatte, der kan fjernstyre dem fra land.

Frem til november sidste år blev Welltec anset for en af landets lovende børskandidater og mentes at kunne opnå en markedsværdi på 5-10 mia. kr. Jørgen Hallundbæk vurderede selv, at Welltec ville blive så værdifuld, at selskabet ville ryge direkte i C20, som er Danmarks førende aktieindeks med de mest værdifulde og mest omsatte virksomheder.

Pensionsgiganten PFA investerede over 250 mio. kr. i Welltec i september sidste år, men en uventet nedjustering af seneste regnskabsresultat har sat børsnoteringen på hold. Der er dog stadig store forhåbninger til Welltec som børskandidat – senest har Saxo Bank fremhævet virksomheden som et varmt børsemne.

Skilsmisse truer børsnotering

Men ægteparret Hallunds private forhold kan så ny tvivl om en kommende børsnotering. Parret har ganske vist en aftale om skilsmissesæreje, således at Jørgen Hallundbæk står som ejer af holdingselskabet JH Holding efter en skilsmisse, men ifølge Berlingske oplysninger kan der være usikkerhed om robustheden af særejet.

Hvis ikke de to tidligere ægtefolk bliver enige om et forlig, som giver Marianne Hallundbæk en passende særejekompensation, kan skilsmissen ende i en retssag. Rigmor Zobel forventer, at parterne kan komme til et rimeligt forlig udenretligt, men hun afviser ikke, at det kan være en farbar vej at udfordre Jørgen Hallundbæks særeje. Og det er en dårlig nyhed for en kommende børsnotering, siger en kilde i en investeringsbank, der har stået bag flere børsnoteringer:

»Er en retssag ikke afgjort på det tidspunkt, hvor børsnoteringen skal gennemføres, vil det være meget problematisk. Et forløb med ejermæssig usikkerhed må ikke køre sideløbende med en børsnotering. Det skal afgøres inden, ellers vil vi råde ejeren til at udskyde børsnoteringen,« siger han.

»Hvis Jørgen Hallundbæk potentielt skal aflevere nogle af aktierne i selskabet til en, som ikke har dem i dag, er det viden, som investorerne skal have. Det vil være oplysninger som skal fremgå i børsprospektet. Det er vigtigt, at alle har fuld fokus under børsnoteringen, og det er vigtigt, at der ikke er noget forstyrrende for hovedaktionærerne i det forløb.«

»Spørgsmålet er om ejeren er 100 pct. involveret, hvis sådan en sag bliver rullet op samtidig. Han skal være på, han skal sælge virksomheden og sidde foran investorerne og være frisk og klar. Han vil blive den helt centrale person. Sidder han og tænker på en retssag, så er det forstyrrende og kan komplicere en børsnotering,« siger kilden, som ikke ønsker at stå frem med navn.

Ifølge Berlingskes oplysninger har det betydning, at Marianne Hallundbæk i sin tid kautionerede med sin pension og lønindtægt for den oprindelige låneoptagelser til udvikling af Welltecs robotter. Hun sagde siden sin stilling op i det daværende forsikringsselskab Baltica for at arbejde fuld tid i Welltec i Allerød de første fem år af virksomhedens eksistens. Desuden kan det også være problematisk for særejet, at Marianne Hallundbæk skrev under på særejet ved parrets bryllup uden bistand fra rådgivere »mens hun stod i brudekjolen med en baby i matrostøj under armen«, som en kilde tæt på parret udtrykker det.

Herefter var det ifølge kilden en fælles aftale mellem Marianne og Jørgen Hallundbæk, at han skulle fokusere på udviklingen af Welltec, medens hun skulle stå for alt derhjemme med børn, skole og ridegården.

Viser det sig, at Jørgen Halllundbæks særeje ikke er robust, kan situationen blive den, at det tidligere ægtepar hver ejer 50 pct. af holdingselskabet JH Holding, som igen ejer 57 pct. af Welltec International.

En aftale er altafgørende

Advokat og partner i et af landets største advokatfirmaer Bech-Bruun, Sys Rovsing har arbejdet med familieret i en menneskealder. Uden at kende til den konkrete sag skitserer hun hovedreglerne i skilsmisseretten.

Ifølge Bech-Bruun-advokaten afhænger meget af, om parret har indgået aftale om ægtepagt eller ej:

»Hustruen har ikke krav på en del af ejendomsretten eller en brøkdel af virksomheden, hvis ægtepagten opretholdes. Men hvis ægtepagten kan tilsidesættes, skal hun have 50 pct. af virksomheden,« siger hun.

»Hvis virksomheden står i mandens navn og er hans særeje, så forhandler man sig normalt til et pænt beløb til hustruen. Det sker som regel med udgangspunkt i at skabe en rimelig fremtidig bolig og indkomst for hende, men uden mandens velvilje er der ikke meget at komme efter for hustruen.

»Hvis det er strikt jura, tror jeg maksimalt, hun vil få omkring to mio. kr., med mindre hun har deltaget afgørende i opbygningen af virksomheden,« siger Sys Rovsing.

Ingen retspraksis

Rigmor Zobel er enig i, at den højeste særejekompensation, en hustru har fået i en dansk retssal, ligger på to mio. kr. I den pågældende sag havde manden en særejeformue på 50 mio. kr., hvilket svarer til, at hustruen fik fire pct. af formuen.

»Hvis man overfører det på en særejeformue på f.eks. fire mia. kr., så skal konen have 160 mio. kr., som svarer til fire pct,« siger Rigmor Zobel.

»Etableringssynspunktet er rigtigt, men retten lægger i stigende grad vægt på urimeligheden og størrelsen af særejet. Der er aldrig nogen milliardær, der er gået i retten endnu. De plejer at finde frem til et forlig udenretligt med deres tidligere hustru, så der er endnu ingen retspraksis af relevans,« siger hun.

Marianne Hallundbæk ønsker ikke at kommentere sagen. Jørgen Hallundbæk afviser via SMS, at skilsmissen har betydning for Welltec, men har ikke yderligere kommentarer.