Skat tjekker 15.000 aktionærer

Selvangivelser fra lønmodtagere og pensionister, der sidste år solgte enten aktier eller investeringsbeviser, bliver i den kommende tid udtaget til en ekstra gennemgang, men generelt har Skat forståelse for, at det kan være gået galt i 2006, fordi reglerne er nye.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Skat vil have styr på, om de private danske aktionærer betaler det de skal i skat, når de sælger deres aktier. 2006 var det første år med de nye regler for privates aktieskat, og Skat vil nu undersøge, om aktionærerne har kunnet finde ud af selvangive deres tab og gevinster rigtigt efter de nye regler.

Det skal ske ved at 15.000 selvangivelser fra lønmodtagere og pensionister, der sidste år solgte enten aktier eller investeringsbeviser, i den kommende tid bliver udtaget til en ekstra gennemgang.

Omkring halvdelen af aktionærerne i kontrolgruppen har tidligere fået en pjece om beskatning af aktier og investeringsbeviser tilsendt direkte, inden deres selvangivelse skulle indsendes. Fremgangsmåden er et led i Skats nye strategi, der starter med vejledning og hjælp til skatteyderne efterfulgt at kontrol.

»Skattecentrene er netop gået i gang med at se på, om der er grund til at kontakte de borgere, der har fået deres selvangivelser udtaget til kontrol, eller om alt ser ud til at være i orden. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at kun ca. halvdelen af de valgte borgere vil kunne få et brev fra Skat, hvor vi beder om flere oplysninger til beregning af gevinst og tab. Er der misforståelser, er det bedre at hjælpe nu, så selvangivelsen bliver rigtig i fremtiden,« siger Lene Lund Bendix.

Hun understreger, at et brev fra Skat ikke er ensbetydende med, at den enkelte har snydt i skat. Og generelt har Skat forståelse for, at det kan være gået galt i 2006, fordi reglerne er nye.

»Kun i ganske særlige tilfælde kan der blive tale om bøder i de sager, der bliver udtaget til kontrol i år. Til næste år begynder vi så for alvor at vurdere, om de, der har selvangivet forkert, også skal præsenteres for bøder,« siger Lene Lund Bendix.

Svære overgangsregler
De nye regler trådte i kraft 1. januar 2006, og de betyder, at al aktieindkomst i beskattes for indkomståret 2006 med 28 pct. af de første 44.300 kr. og 43 pct. af resten. Det gælder, uanset hvor længe man har ejet aktierne, og hvor stor ens beholdning er.

Væk er den tidligere og meget komplicerede treårs-regel og 100.000 kroners grænse. En kraftig forenkling af reglerne, der i princippet gælder for alle aktier, uanset hvornår de er købt. Men problemet er, at aktier købt før starten af 2006 kan være omfattet af nogle overgangsregler.

Reglerne skal sikre, at folk, som efter de gamle regler kunne sælge deres aktier skattefrit, fortsat skal kunne gøre det for aktier købt før starten af sidste år. Men det har gjort, at overgangsreglerne er lige så snørklede som de gamle regler.

Hertil kommer en anden overgangsregel for aktier købt før 1. januar 2006 og solgt inden tre års ejertid. Denne type aktier vil blive beskattet som enten kapital- eller aktieindkomst alt afhængigt af, hvad der er mest fordelagtigt

»For aktier, der skal beskattes efter de nye og simple regler, er der ikke de store problemer. Men ni ud af ti danske aktionærer ejer aktier, der er købt før 1. januar sidste år. De kan komme under overgangsreglerne, og så er det meget svært at selvangive gevinster og tab korrekt,« siger direktør i Dansk Aktionærforening Claus W. Silfverberg.

Hos Skat er man heller ikke i tvivl om, at der stadig er en række punkter, der kan være svære at arbejde med for de danske aktionærer. Lene Bendix Lund nævner tre forskellige punkter, hvor Skat ofte ser, at det går galt. Blandt andet tror mange danskere, at Skat selv kan beregne tab og avancer på deres aktier og har taget højde for det i årsopgørelsen.

Men det er ganske enkelt ikke muligt for Skat at gøre det,« påpeger Lene Lund Bendix.