Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Årets resultat af fortsættende aktiviteter er 23,4 mio. kr. mod -21,1 mio. kr. i 2005.
- Der har ikke været ophørende aktiviteter i 2006, mens disse i 2005 udgjorde en indtægt på 106,2 mio. kr., der bestod af driftsresultat og avance ved salg af de i 2005 afhændede selskaber Dicentia (tidl. SDC DanDisc) og Gram Commercial,fremgår det ragnskabet.
Resultatet før skat blev et overskud på godt 35 mio. kr. mod et underskud året før på 26,9 mio. kr.
Nettooverskuddet udgjorde 23,4 mio. kr. mod 85,2 mio. kr. i 2005. Resultatet var som ventet, da forventningerne fra selskabets side senest var en omsætning på ca. 550 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 35-40 mio. kr.
For 2007 venter Skako en koncernomsætning på 600 mio. kr. og et ordinært resultat før skat "i niveauet 40 mio. kr."
Bestyrelsen foreslår, at der for 2006 deklareres et ordinært udbytte på 100 pct. svarende til 20 kr. pr. aktie eller i alt 45,5 mio. kr. Dertil kommer, at der i august blev udbetalt et udbytte på 100 kr. pr. aktie. Den samlede udlodning for regnskabsåret 2006 er således 120 kr. pr. aktie mod 150 kr. i 2005.
Soliditeten, inklusive foreslået udbytte, udgør 61,8 pct. ultimo 2006 mod 74,0 pct. ultimo 2005.
- Hovedårsagen til ændringerne i koncernens egenkapital, balance og soliditet kan henføres til de udbetalte udbytter, der i 2006 har udgjort i alt 329,7 mio. kr. (ordinært udbytte for 2005 på 102,3 mio. kr. og ekstraordinært udbytte for 2006 på 227,4 mio. kr.).
Det er selskabets plan at nedbringe soliditeten yderligere.
Skako-koncernen vedtog i december 2005 en strategi, der i hovedtræk går ud på at:
- Selskabet koncentreres om at udvikle aktiviteterne i Skako koncernen.
- Strategien om at afhænde WorldLift Industries fortsætter uændret, ligesom afviklingen af inaktive selskaber og øvrige aktiver, der er driften af Skako koncernen uvedkommende, fortsætter.
Selskabet har fulgt den strategi, men det er ikke lykkedes i 2006 at finde egnede samarbejdspartnere og/eller opkøbsemner.
I WorldLift Industries har fokus været på at få vendt den negative udvikling i virksomheden.
Skako fremstiller maskiner og anlæg til betonfremstilling og viberationsudstyr og i Worldlift udvikles, produceres og markedsføres personlifte.
RB-Børsen