Simcorp handles ikke længere til overpris

Hvis Simcorp sammenlignes med selskabets konkurrenter, så er aktiens pris nu neutral i forhold til konkurrenterne.

Foto: Morten Juhl

Det skriver Økonomisk Ugebrev Formue.

- Branchen oplevede et gennemsnitligt fald i aktiekurserne på 0,7 pct. de seneste 12 måneder, mens Simcorps kurs faldt 19,4 pct. i samme periode, oplyser ugebrevet.

Med kursfaldet røg Simcorps ventede P/E for 2015 ned på 20,1 mod branchemedianen på 19,2.

- Simcorp handles altså ikke længere til en overpris i forhold til branchen, men er i dag blot placeret som en neutral midteraktie, konstaterer ugebrevet og mener videre, at det bør som lægge en solid bund under aktiekursen i intervallet 155-175.

Simcorp lukkede fredag i 169 kr.

At Simcorp nu er en "midteraktie" åbner ifølge ugebrevet mulighed for et kurspotentiale, som kan udløses af positive forventninger i årsregnskabet, som offentliggøres 16. februar.