Siemens kørt i stilling til opsving

Op gennem 1960erne og 1970erne var det populær strategisk tænkning hos selskaber at foretage aggressive opkøb af

virksomheder indenfor forskellige brancher. Målet var at opnå en bred portefølje af forretningsområder under

den samlede koncern og derved mindske den overordnede risiko.







Denne såkaldte konglomeratfilosofi var dog generelt

ikke en succes. Manglende fokus på det enkelte forretningsområde betød lav konkurrenceevne og de fleste selskaber

solgte gennem 1980erne og 1990erne fra igen for at koncentrere sig om færre kerneområder. Siemens er blandt det mindretal

af koncerner, der fortsat holder fast i konglomeratet. Koncernen er i dag en af verdens største virksomheder, som producerer

alt lige fra el-pærer til transportsystemer. Kritikkerne har mange gange langet ud efter Siemens manglende vilje til at specialisere

sig. Og især omkring årtusindeskiftet var der kraftige anbefalinger fra de internationale analytikere om, at Siemens burde

omdannes sig til et teknologiselskab, og udelukkende fokusere på selskabets områder for information og kommunikation.

Men Siemens trodsede stædigt presset fra omverdenen. Og det har vist sig at være fornuftigt, da teknologimarkederne for

netværk og mobiltelefoner siden har været præget af en dårlig markedsmæssig udvikling.



- De seneste

år har vist, at selskabet har gjort klogt i fortsat at satse på deres industriområder. Flere af konkurrenterne inden

for blandt andet netværkssiden er endt op med markant dårligere soliditet og kapitalforhold end Siemens. Det har været

rigtigt at spille på flere heste, fortæller aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

Tung koncern

Siemens

har for længst erkendt, at koncernen på mange punkter er en for tung og konservativ enhed, hvor omstilling af produktion

og udvikling i forhold til markedsvilkårene ofte har taget alt for lang tid.



En gammel vittighed siger, at Siemens umuligt

kan være ansvarlig for et efterladt barn, som blev fundet ved virksomhedens hovedindgang, da Siemens er ude af stand til at

afslutte et projekt på blot ni måneder. Koncernens administrerende direktør Heinrich von Pierer har siden sin tiltrædelse

i 1992 arbejdet hårdt på at gøre virksomheden mere fleksibel og effektiv.



Blandt andet er der brugt store

summer på at forbedre kommunikationen af den store mængde viden, som florerer i den gigantiske virksomhed. Samtidig er

virksomhedens fokus i højere grad blevet vendt ud mod, hvad kunderne efterspørger.



Og det har ifølge aktieanalytiker

Jacob Pedersen blandt andet holdt selskabets vigtige område for gasturbiner oppe, hvor Siemens har øget fokus på

at servicere kunderne.



- Efter nogle rigtig gode år omkring år 2000 er salget af gasturbiner nærmest kollapset

i blandt andet USA. Siemens lever højt på, at man i tide har evnet at se, at væksten ikke ville holde. Selskabets

øgede fokus på servicering af gasturbinerne har derfor medvirket til at kompensere for tilbagegangen i salget af turbinerne,

siger han.



Sammenholdt med en streng risikostyring, har Siemens formået at komme gennem den økonomiske nedtur uden

samme omfattende problemer som f.eks. konkurrenterne svensk/ schweiziske ABB og franske Alstom. De to selskaber har blandt andet indgået

alt for risikofyldte kontrakter med letsindige garantier og finansieringstilbud, hvilket gav udslag i store finansunderskud, da afmatningen

rigtig tog fat.

RestruktureringSom et led i Von Pierers strømlining af Siemens-koncernen - og som modspil til de

sidste års afmatning - har selskabet for nylig også været igennem et omfattende restruktureringsprogram for at få

omkostningerne ned. Nye skærpede mål for de enkelte forretningsområders indtjening er blevet slået op, og

i det forløbne år har Siemens i overraskende positiv grad formået at efterfølge kravene. Det endelige regnskab

for regnskabsåret 2002/2003, som blev offentliggjort i november, vidnede om, at det kun var informations- og kommunikationsområderne,

som ikke helt havde levet op til målsætningen.



- Siemens har gjort det rigtigt fornuftigt. Og man kan sige, at det

der kendetegner udviklingen er, at det kun er på de områder, hvor de har oplevet en ganske dårlig markedsmæssig

udvikling, at det ikke er lykkedes at indfri eller komme meget tæt på deres restruktureringsmål, fortæller Jacob

Pedersen.



Således formåede Siemens at skabe et overraskende godt resultat for 2002/2003, som næsten var på

højde med nettoresultatet fra 2001/ 2002. Her spillede salget af en stor aktiepost i Infineon væsentligt ind, og korrigeres

for dette, var nettoresultatet 47 pct. højere i 2002/2003 end i 2001/2002. Og selvom informations- og kommunikation hører

til koncernens største forretningsområder rent omsætningsmæssigt, er det fortsat indenfor de industritunge

områder som energi og medicinaludstyr, at Siemens henter den største del af indtjeningen.



Det på trods af,

at den økonomiske afmatning stadig havde godt fat i den industrielle produktion i 2003.

Opsving vigtigtRestruktureringerne

i Siemens har altså haft sine direkte effekter på indtjeningen i et år, hvor selskabet gang på gang overraskede

analytikere og investorer. De positive resultater fra koncernen afspejles da også i selskabets aktie, som er steget ganske pænt

gennem det meste af 2003 med en samlet stigning på 57 pct.



Til sammenligning steg det tyske DAX indeks 37 pct., hvor

Siemens vejer ind som tungeste selskab. For at aktien skal komme endnu højere op, er det dog formentlig nødvendigt med

et generelt entydigt opsving i økonomien, som kan trække industriproduktionen med op.



- Hvis vi får et globalt

op-sving, vil vi i endnu højere grad begynde at se noget af den driftsmæssige gearing, som Siemens har skabt ved at få deres

omkostninger skåret til. Og så er det min vurdering, at de helt afgjort står godt rustet, siger aktieanalytiker

Jacob Pedersen fra Sydbank.



Siemens synes således -trods selskabets status som et af verdens største konglomerater

- bedre stillet end mange af selskabets konkurrenter.



Den samlede koncern har overlevet afmatningen via stram risikostyring

og restruktureringer.



Og selvom Siemens stadig er bundet af et solidt fodfæste på et tysk arbejdsmarked, der ikke

er alt for fleksibelt, har selskabet taget et skridt i den rigtige retning mod mere effektivitet og hurtigere omstilling.













Berlingske Tidende