Selskaber mister tålmodighed med aktiemæglere

IR-cheferne giver mæglerne et ordentligt hak i tuden i årets børsmæglerrating.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De mindre børsnoterede selskaber står som frustrerede tilskuere til, at aktiekurserne bliver handlet op i rekord­højder omkring dem, dvs. i de mellemstore og store sel­skaber. Frustrationen skyldes, at de kun sjældent har fået glæde af udviklingen, fordi børsmæglerne ikke markeds­fører selskabernes aktier ved hjælp af analysedækning. IR-cheferne giver på den konto mæglerne et ordentligt hak i tuden i årets børsmæglerrating.

Mæglerne henvi­ser på den anden side til de efterhånden ekstremt lave kurtager, som udhuler deres indtægtsgrundlag. Der er lige nu en nervekrig i gang om, hvem der skal spytte penge i kassen, hvis der igen skal komme gang i ana­lysedækningen.

Fem af de syv store aktiemæglere får lavere karakterer af selskaberne i årets børsmæglerrating. For SEB Enskilda og Handelsbanken er tilbagegangen meget markant. Førstnævnte får således en karakter på 3,5 mod 4,3 sid­ste år, på en skala fra 1 til 5. Men også for Jyske Bank og de to markedsledere, Nordea og Danske Bank, er tilba­gegangen mærkbar.

Billedet overrasker ikke Lars Møller, der er formand for Dansk Investor Relations Forening: ”Hver analytiker skal i dag typisk dække tre-fire selska­ber flere end tidligere. Dermed er der større konkurrence mellem selskaberne om at få opmærksomhed. Det bliver negativt opfattet fra et selskabs side, hvis det får mindre opmærksomhed fra en analytiker. Det er en tendens, der har været meget klar de seneste år,” siger han.

Mæglernes indtjening er presset fra flere sider. Ind­tjeningen fra kurtager er styrtdykket, fordi handlerne i stigende grad sker på nye platforme eller direkte mel­lem investorer. Dertil kommer, at handlen i de mindre selskabers aktier gennem nogle år har været meget sparsom, efter at mange store, institutionelle investo­rer har mistet interessen for dem.

Det har simpelthen ikke kunnet betale sig for mæglerne at lønne dyre ana­lytikere til at følge de mindre selskaber, som dermed er fanget i en ond cirkel, hvor interessen for deres aktier bliver endnu mindre.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 8.

Få nyheder direkte på Facebook, ved at "Synes godt om" Økonomisk Ugebrev