Schouw lander enestående godt resultat grundet salg

Schouw nåede et enestående godt resultat efter skat på 1368 mio. kr. i 2013 mod 498 mio. kr. i 2012.

Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør, Schouw og Co. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Hasse
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Gennemførelsen af salget af Martin Professional påvirkede resultatet positivt med 261 mio. kr. efter skat, og salget frigav et kontant nettoprovenu på 499 mio. kr. Grene blev sammenlagt med hollandske Kramp, hvoraf Schouw & Co. nu ejer 20 pct. Sammenlægningen var en ikke kontant transaktion, men der opgøres en regnskabsmæssig avance på i alt 196 mio. kr. efter skat. Salg af aktierne i Lerøy og Vestas medfører en realiseret positiv værdiregulering på finansielle investeringer på 499 mio. kr. og har givet et kontant provenu på 757 mio. kr., oplyser Schouw.

Driftsoverskuddet steg til 685 mio. kr. fra 670 mio. kr.

Nettooverskuddet steg til 508 mio. kr. fra 90 mio. kr. Ses der kun på fortsættende aktiviteter var stigningen fra 408 mio. kr. til 860 mio. kr.

Schouw har i årets løb forsøgt at afsøge markedet for investeringsmuligheder, men har ikke fundet noget.

- Schouw & Co. har i 2013 anvendt betydelige ressourcer på evaluering af opkøbsmuligheder, om end uden succesfuldt udfald, og dette arbejde fortsætter i 2014. Samtidig er det vurderingen, at der i de nærmeste år vil være lønsom basis for væsentlige kapacitetsudvidende investeringer i flere af de eksisterende virksomheder, skriver Schouw i regnskabet.

Schouw løfter for fjerde år i træk udbyttet, der nu foreslås på 6 kr. mod 5 kr. året før.

Schouw & Co. venter i 2014 en omsætning på 11,5-12,0 mia. kr. samt et driftresultat, EBIT, på 535-660 mio. kr.