Schouw har opkøbskapacitet til 3-4 mia. kr.

Industrikonglomerat har penge til opkøb, men leder efter den rigtige investering.

Jens Bjerg Sørensen, administrerende direktør for Schouw & Co Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Schouw & Co arbejder på livet løs med at få bragt de frigivne midler fra 2013-salgene og indtjening i spil, men ikke for enhver pris.

Det siger administrerende direktør for Schouw & Co Jens Bjerg Sørensen til Ritzau Finans.

- At købe op og arbejde med vores virksomheder er en del af vores strategi, siger direktøren.

Det har været tæt på i 2013, men det glippede.

- Vi har arbejdet meget med et meget stort emne, som vi desværre måtte stoppe forhandlingerne med blandt andet grundet risiko og andre ting, siger direktøren, der dog fortsætter arbejdet med at finde opkøb i år.

- Vi arbejder på at finde noget i 2014, men vi skal ikke bare investere. Vi investerer kun i stærke førende virksomheder, fremhæver han.

Med en rentebærende gæld der er negativ og reduceret med mere end 2 mia. kr. i 2013 er virksomheden godt rustet. Fra 2023 mio. kr. til +23,4 mio. kr.

- I perioder ser gearingen anderledes ud, men vi er nødt til at sikre, at vi har muligheder for opkøb, siger direktøren.

Han anslår, at Schouw vel kan købe op for adskillige milliarder kroner.

- Vi kan vel købe for 3-4 mia. kr. i hvert fald, vurderer han.

Det var også muligt at tilbagebetale pengene eller nogle af dem til aktionærerne.

Schouw hæver, da også udbyttet til 6 kr. pr. aktie fra 5 kr. i 2012. Det er fjerde år i træk udbyttet løftes. I alt foreslås udloddet 153 mio. kr.

- Vores strategi er at købe op og skabe værdi til aktionærerne den vej rundt, men kan vi ikke finde noget giver vi tilbage til aktionærerne, siger direktøren.

Han vurderer, at Schouw kan gøre begge dele om nødvendigt.

- Både opkøb og aktietilbagekøb. Vi skal arbejde på begge fronter i kapitalstrukturen, siger han.

Han understreger, at han skal sikre sig der der er ressourcer til at gå ind og løfte det vi kigger på.

Regnskabet fik prædikatet enestående, men det skyldes udelukkende frasalgene.

- Det er et tilfredsstillende regnskab, som vi kalder enestående grundet de store indtægter fra blandt andet frasalg forklarer direktøren.

Han fremhæver også om regnskabet, at det viser at Schouw er med i en industri, der er afhængig af klima og biologi.

- Den verden, vi er i, løsnede sig op i andet halvår, og vi har set fornuftig start på 2014, vurderer direktøren.