SAS undersøger mulighed for emission på 1 mia. svenske kr.

Læs mere
Fold sammen

Luftfartsselskabet SAS overvejer at gennemføre et salg af nye aktier 1 mia. svenske kr. og har allieret sig med bankerne Nordea, Sparebank 1 og HSBC for at se på mulighederne og forudsætningerne for at gøre det.

Det oplyser SAS i en meddelelse til fondsbørsen onsdag efter børslukketid.

På en generalforsamling den 3. november fik selskabet grønt lys af aktionærerne til at sælge op mod 66 mio. nye aktier, hvilket svarer til omtrent 20 pct. af den nuværende aktiekapital.

SAS har tidligere oplyst, at det vil bruge provenuet fra aktiesalget til at nedbringe sine omkostninger for at fremtidssikre selskabet.

/ritzau/FINANS