SAS-forhandlinger brudt sammen

Forhandlingerne mellem SAS og fagforeningerne om at finde frem til betydelige nye besparelser er mandag brudt sammen. SAS-ledelsen vil nu selv finde frem til besparelser. (Opdateres)

Foto: EPA. SAS' koncernchef Mats Jansson
Læs mere
Fold sammen
Ledelsen og de 39 fagforeninger, der har medledmmer i luftfartsselskabet, har forhandlet et par uger om besparelser. Forhandlingerne blev sat hurtigt i gang i lyset af den tiltagende krise i den internationale luftfartsindustri.

"Vi har gjort visse fremskridt i de sidste to uger, men det er ikke lykkedes at nå til enighed om langvarige og væsentlige omkostningsreduktioner, uden at aftalerne er blevet kædet sammen med umulige vilkår eller modkrav. Det betyder desværre, at vi ikke har fundet frem til de nødvendige omkostningebesparelser. Koncernledelsen vil nu snarest sammen med bestyrelsen finde frem til andre midler og metoder til at nedbringe vores omkostninger," siger SAS' koncernchef Mats Jansson i en pressemeddelelse.