SAS-aktien er steget 23 pct. på en uge

SAS-aktien er blandt den seneste uges store vindere på den danske børs.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kursen på aktien i det trængte panskandinaviske flyselskab er steget hele 23 pct. på en uge, fra en kurs på under 10 kr. for en uge siden til knap 12 kr. onsdag først på eftermiddagen.

En række positive nyheder har givet aktien luft under vingerne. Analytikerne hos storbanken HSBC hævede i sidste uge deres anbefaling af SAS-aktien til "overvægt" fra "undervægt" og øgede kursmålet til 15,50 svenske kr. fra 11 svenske kr.

Og i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten sagde SAS' koncernchef Rickard Gustafsson, at SAS overvejer at kopiere de kreative aftaler, som lavprisselskaberne benytter for at holde omkostningerne nede. SAS' omkostninger er nemlig stadig markant højere end hos f.eks. konkurrenten Norwegian.

Og onsdag kunne SAS så meddele, selskabet har indgået en en aftale med det britiske lavprisselskab Flybe, der fra vinterprogrammet 2015/16 skal varetage en række kortdistanceflyvninger for SAS fra Stockholm Arlanda.

Selvom SAS-aktien har vist en pæn kursudvikling set over den seneste tid, så har aktien stadigvæk tabt knap 15 pct. siden nyår. Og med onsdagens kurs er der stadig et stykke op til niveauet for et år siden, hvor en SAS-aktie kostede knap 16 kr.