SAS afskediger 200-250 flyteknikere

SAS afskediger 200-250 flyteknikere - flest stillinger nedlægges i den norske lufthavn Gardermoen.

Det skriver avisen Stavanger Aftenblad ifølge netavisen DN.no.

Afskedigelserne er resultat af nedgang i flytrafikken. Ifølge direktør i SAS Technical Services Norge, Per Magne Mathisen, er det særligt en nedgang i anvendelsen af flytypen MD-80, der er anledning til afskedigelserne.

- MD-80 er den flytype, der behøver mest vedligeholdelse, og mindre anvendelse af den type giver mindre behov for vedligeholdelse, bemærker Per Magne Mathisen.

RB-Børsen