Santa Fe får massive tæsk efter dyster brexit-melding

Briternes beslutning om at forlade EU har ramt hårdere end ventet hos virksomheden Santa Fe, der blandt andet hjælper virksomheder med at flytte medarbejdere rundt i verden.

Læs mere
Fold sammen

Det har selskabet - der er resterne af det tidligere ØK - fortalt i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal, og på aktiemarkedet er reaktion klar. Aktien falder efter få minutters handel med hele 13 pct. til 60 kr.

»Indledningen på sommerens højsæson har været skuffende med en langt større effekt af brexit end forventet, hvilket, kombineret med den fortsatte usikkerhed i Australien, giver anledning til en revidering af forventningerne,« skriver Santa Fe.

I forbindelse med regnskabet har flytteservicevirksomheden nedjusteret forventningerne til årets overskud. Selskabet venter nu et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, i 2016 på 10-14 mio. euro fra tidligere 13-15 mio. euro.

Samtidig venter selskabet en omsætning på 320-350 mio. euro. Tidligere var der ventet en omsætning på niveau med 2015, hvor det lød på 373,6 mio. euro.