Fondsbørsens konklusioner i sagen om en eventuel børslæk begået af IR-chefen fra Mærsk under et møde med SEB Enskilda savner klarhed, mener erhvervskommentator.
Foto: Brian Bergmann
Onsdag d. 01. juni 2011, kl. 18.12
Del denne artikel
Del denne artikel
Lyt til artiklen
Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Afgørelsen i sagen om, hvorvidt IR-chefen i A.P. Møller - Mærsk var lidt for åbenmundet i selskab med aktieanalytikere fra SEB Enskilda, tyder på, at børsen ikke rigtig kan finde sine egne ben og derfor taler med uld i mund.
Det skriver erhvervskommentator Jens Chr. Hansen i sin blog her på Business.dk.
"Det er svært at forstå, hvordan Fondsbørsen på den ene side kan frikende Mærsk og på den anden side udtrykke, at det er yderst beklageligt, hvad der er sket. Enten har Mærsks IR-chef talt over sig og ulovligt viderebragt børsfølsomme oplysninger, og ellers har IR-chefen ikke videbragt børsfølsomme oplysninger - og så er der vel ikke basis for at give den kraftige reprimande," skriver Jens Chr. Hansen.
"Sagen slutter dog næppe her. Den anden part i sagen, SEB Enskilda, har - næsten uanset hvordan man end vender og drejer det - forbrudt sig mod loven om, at man ikke må videregive børsfølsomme oplysninger. Det er en sag for Finanstilsynet og bagmandspolitiet," mener erhvervskommentatoren.
Læs hele Jens Chr. Hansen blog og deltag i debatten her.