Sådan sparer du bedst op til fremtiden

Læs her, hvordan man bedst sparer penge op til fremtiden, så de ikke ædes op af skatter og den løbende inflation. Som regel kan det bedst betale sig at slippe af med sin gæld først.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en uhyre vanskelig sag at gemme penge til fremtiden og være sikker på, at de ikke forsvinder som dug for solen. Især lige nu hvor renten er i bund, og aktiemarkedet er farefuldt som nærmest aldrig før.

Hvis købekraften af ens opsparing skal bevares, og man skal kunne købe den samme mængde af varer for sine sparepenge om to, fem eller ti år som i dag, skal man således have et afkast, der mindst svarer til inflationen plus renten efter skat.

Inflationen ventes i år at blive omkring 2,5 procent. Så man skal op i nærheden af fem procent i årlige rente blot for at få et afkast efter skat, som holder trit med den almindelige prisudvikling.

Med den såkaldte forårspakke 2.0 blev skatten på renteindtægter og kursgevinster godt nok sat ned til 37 procent. Samtidig rammes man kun af topskat, hvis man har positiv kapitalindkomst og renteindtægter eller kursgevinster på mere end 40.000 kroner om året per person.

For ægtefæller hedder grænsen 80.000 kroner. Det er tilmed sådan, at denne topskat på kapitalindkomst over 40.000 kroner for enlige eller 80.000 kroner for ægtefæller, over de kommende år og frem til 2014 løbende sættes ned fra 51 til 42 procent.

Men får man så fem procent i rente, bliver det kun til 2,9 procent efter skat, hvilket kun lige med nød og næppe er nok til at holde trit med inflationen.


Fem procent er heller ikke noget nemt afkast at opnå. Det kræver nemlig, at man investerer i lange 30-årige obligationer, som kan falde ganske betydeligt i kurs, hvis renten begynder at stige. Eller i aktier som er endnu mere farlige, og som kan give endnu større tab, hvis alt går galt. Men for de fleste danskere er det også langt bedre at begynde et helt andet sted – nemlig med at afvikle gæld.

Betal kassekreditten ned, afdrag ekstraordinært på boliglånet og udryd alle lån i stormagasiner og tilsvarende steder – hurtigst muligt. Og før nogen som helst anden form for opsparing kommer på tale.

Renten på et almindeligt billån kan let være på otte til ti procent om året. Også for gode solide kunder, der aldrig har haft overtræk på kontoen, og som har stor løn og sund økonomi. Bankernes udlånsrenter er heller ikke faldet med samme fart som obligationsrenten de senere år. I flere banker er renten på lån faktisk, som den altid har været – selv om Danmark for tiden står med en historisk lav rente på obligationer.


Afkast på ti procent er det noget nær umulige at få på aktier eller obligationer for tiden. Medmindre man vil løbe en risiko, der gør ens opsparing til et rent Lotto-spil.

Det koster omkring 1.000 kroner i gebyr at lave ekstraordinære afdrag på boliglån hos realkreditten, så ydelsen falder. Men har man 25.000 kroner eller 50.000 kroner til langsigtet opsparing, er det klogt at begynde her, afdrag gæld, før man begynder at satse på aktier, så spilledjævlen får fat i det hele.

Bankerne tjener tykt på, at ledige penge står på lønkonti med renter nede omkring nul procent samtidig med, at samme kunder betaler fem, syv eller måske ti procent i rente på et bil- eller boliglån. Bankerne lever af at tjene penge og drive lønsom forretning. De lever af, at private ikke gør det optimale med deres penge. Det gælder derfor om at tænke sig om og ofte gøre det modsatte af, hvad banken anbefaler.

Man skal selvfølgelig ikke afbetale gæld, hvis man står og skal bruge penge om et år eller to. Det er langsigtet opsparing. Det er også dyrt at stifte lån, så afvikler man gæld, er det nærmest en slags pensionsopsparing.

Men det er til gengæld langt bedre end at spille alle sine sparepenge op.

Drømmen om stor gevinst lokker således hvert eneste år danskerne til at spille enorme summer op på Lotto, Tips, skrabelodder, Oddset, Joker eller andre fristelser fra Dansk Tipstjeneste. Andre milliarder sættes på højkant hos Klasselotteriet, Kræftens Bekæmpelse og lignende steder. Hertil skal lægges ukendte – men sikkert store – summer, der kastes ud ved grønne kasinoborde, stoppes i Tivolis enarmede tyveknægte, tabes ved hjemlige kortspil og væddemål eller ryger på travspil og bookmakere.

Danskerne er et af Europas mest spillegale folkefærd, men så længe spillelysten ikke bliver en mani, kan den måske være med til at skabe spænding i hverdagen og sætte lidt kulør på tilværelsen.

Men langt værre er det så, at danskerne også satser vildt og voldsomt og spiller, når det gælder seriøs opsparing til alderdom, forbedringer af bolig og udskiftning af bil.

Se bare på hvor mange, som satte penge i IT-aktier i begyndelsen af 2000 gennem investeringsforeninger. Det var gigantiske formuer – milliarder og atter milliarder af kroner, som private pumpede ind her, selv om risikoen var i top, og pinefulde tab i dag er en realitet.

Eller se på hvor mange penge investeringsforeningerne sugede til sig, da de lokkede med fjernøstlige aktier, lige før den store pengekrise brød ud i Asien i 1998.

Det er drømmen om hurtige gevinster og nemme arbejdsfrie penge, der i alle tilfælde har fristet danske spillefugle til at begå dumheder som disse. Det er nemt at være bagklog. Det er nemt at se tilbage og spille helt. Men en ting er sikker: Det kræver oceaner af tid at pleje investeringer på optimal vis, og det kan private sjældent klare. Hvad gør de så i stedet?

De følger strømmen. Løber samme vej som alle andre og følger tilfældige diller og modetrends på finansmarkedet. Lige nu flytter mange eksempelvis penge til Kina og andre af de såkaldte vækstøkonomier, som alle tror bliver fremtidens vindere. Men kan det holde? Er det nu, alle sparepengene skal om på den anden siden af jordkloden? Muligvis. Det ved ingen i dag. Men de dyrt købte erfaringer fra de senere år burde mane til eftertanke og lære »det brændte barn« at passe bedre på. Dansk Tipstjeneste lever af, at mange drømmer om store gevinster og tror, at de en dag er heldige. Men vil du selv leve godt i alderdommen, så spil mindre, afdrag gæld og få på den måde en langsigtet – og sikker – gevinst.