Sådan fungerer futures, optioner og CFDer

De mest eksotiske investeringsformer kræver en forklaring.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En future er en aftale om på et givet tidspunkt at handle et bestemt aktiv, f.eks. en aktie, en råvare, en obligation, en valuta.

Futuren indeholder en forpligtelse til at handle aktivet til en bestemt pris på et bestemt tidspunkt. Køber man således en future, er man forpligtet til på et tidspunkt at købe aktivet. Sælger man futuren, er man omvendt forpligtet til at sælge aktivet til den forudbestemte pris.

Som regel omfatter investering i futures ikke fysisk levering af en vare, men afhængig af hvor man handler, skal man sikre sig, at der ikke er fysisk levering med i aftalen. I selve kontrakten er der en beskrivelse af, hvilken mængde af det pågældende aktiv kontrakten omfatter.

Fordelen ved at handle futures er, at der for en række standardiserede kontrakter er tale om meget likvide markeder.

CFDer

CFD er en forkortelse af Contract For Difference – på dansk differencekontrakt. Instrumentet bruges typisk som en mulighed for at investere i aktier eller aktieindeks.

For investor fungerer instrumentet således, at man ikke køber det underliggende aktiv, men alligevel tjener eller taber i takt med prisudviklingen i det underliggende aktiv. Der er mulighed for en betydelig gearing på typisk 20 gange. CFD kan både benyttes som investeringsmulighed for enkeltaktier og til indeksinvestering. Det er muligt at sælge CFD, hvis man vil afdække aktieinvestering eller spekulere i faldende aktiekurser.

Såvel Etrade som Saxo Bank tilbyder via deres handelsplatforme onlinehandel i et stort antal CFDer.

Optioner

En option er en ret til at gøre noget på et senere tidspunkt. Det kan være en ret til at købe (call-option) eller en ret til at sælge (put-option). Det kan handle om aktier, et valutakryds, råvarer eller noget helt andet.

Prisen på en option har ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med risikoen. Det afgørende er, om man alene holder sig til at købe optioner, eller man også sælger (udsteder) optioner. Køber man alene optioner – uanset om det er call eller put – så er den maksimale risiko, at optionen udløber som værdiløs. Dermed har man tabt købsprisen og ikke mere.

Sælger man derimod optioner, så begynder man med at modtage en optionspræmie, nemlig den pris, køberen betaler for optionen. Så er man forpligtet til at opfylde de betingelser, optionen indeholder. Det betyder, at man som investor i den situation har en ubegrænset risiko og på indtægtssiden et på forhånd kendt beløb, nemlig optionspræmien. Men i praksis kan optioner i den situation fungere som modpost til en spotposition i det samme valutapar. Er det tilfældet, så er der ikke tale om ubegrænset risiko på den samlede investering.

Det afgørende er på forhånd at være helt klar over, hvilken risiko man er ude i, og dermed kunne sætte beløb på den risiko, man løber.

Prisen på en option

Flere faktorer styrer prisen på optioner: Løbetiden, prisudsvingene (volatiliteten) på det underliggende aktiv og aftalekursen på optionen.

Jo længere væk aftalekursen er fra markedskursen – forstået sådan, at optionen ikke ville have nogen værdi, hvis den udløb nu – jo lavere er prisen på optionen. Omvendt jo længere tid der er, til optionen udløber, jo dyrere er den. Også volatiliteten på aktivet er med til at øge prisen på optionen.

Omkostningerne ses ved at sammenligne købs- og salgsprisen for samme option.