Sådan bliver du en økonomisk vinder

Hvordan får man en bedre privatøkonomi med plads til drømmerejsen eller bil? Det ser vi på i Business' økonomiske sommerskole. Som ung gælder investeringen dig selv og din uddannelse.

Den bedste investering som ung er en længerevarende uddannelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Rasborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Unge har gode muligheder for at lave langt bedre investeringer end ældre, fordi de har tiden med sig. Over 20, 30 eller måske 40 år kan man ved selv en mindre opsparing skabe sig en større formue. Rentes rente-effekten har enorm styrke og tager til i fart i takt med periodens længde og rentens højde:

Formuen vokser hurtigere, jo højere renten er, og jo længere tid pengene gemmes. Men den i særklasse bedste investering, man kan lave, er slet ikke i aktier, obligationer, boliger, antikviteter eller sikre bankbøger med opsigelse. Det er derimod i én selv.



Hvordan investerer man så i sig selv? Jo, det gør man ved at tage en lang uddannelse.

Aktier kan falde i værdi. Det samme kan fast ejendom. Men en uddannelse kan ingen tage fra en. Man kan også tage uddannelsen med sig, uanset hvor man flytter hen, og så varer den hele livet, og er nærmest helt sikker kilde til høj indkomst. Så det bedste man kan investere i og bruge penge på er uden tvivl uddannelse.

En høj livsindkomst


Det gælder i særlig grad i Danmark, hvor uddannelse er gratis og betales af de offentlige pengekasser. I lande som USA og Storbritannien koster det store summer at gå på universiteter og højere læreranstalter.

Der er tilmed intet i vejen for at uddanne sig til læge, revisor, jurist eller ingeniør på det offentliges regning og derefter flytte til andre lande, hvor skatten er langt lavere end herhjemme, for at arbejde.

Sammenhængen mellem lang uddannelse og høj livsindkomst er meget sikker, har et hav af undersøgelser vist. Men der er også en anden vigtig sammenhæng:

Jo bedre uddannet man er, desto mindre er risikoen for, at man bliver arbejdsløs eller ender på samfundets udskiftningsbænk som permanent forsørget førtidspensionist, modtager af kontanthjælp, tidlig efterlønner eller lignende.



Der er i øvrigt også en anden lille sjov sammenhæng, som også er påvist, nemlig at jo bedre karakterer man får i skole, gymnasium eller på universitet, desto flere penge kommer man også til at tjene senere i livet. Så der er al mulig god grund til at klø på som ung, selv om der ofte er meget andet, som lokker og frister, når man er ung og sulten på livet.

Men også ældre vil mange steder kunne få bedre job og højere løn på sigt, hvis de tager efteruddannelse, bliver dygtigere, mere effektive og hele tiden sørger for at holde sig ajour med udviklingen og kravene på arbejdsmarkedet.

Længere uddannelse giver bedre afkast


Uddannelse er selvfølgelig ikke den eneste og stensikre vej til flot hus, stor bil, dyre rejser, spændende arbejde og andre af samfundets mest eftertragtede goder.

Kan man spille tennis som Caroline Wozniacki, sælge dyner som Lars Larsen, skrive bøger som Bjarne Reuter, eller har man andre særlige talenter, kan man sagtens blive velhavende. Også meget velhavende. Men uddannelse er for langt de fleste mere almindelige mennesker, den mest sikre vej til et godt betalt job. Så den investering slår stort set alt andet.



Det er værd at minde om i disse dage, hvor mange unge snart skal starte på en videregående uddannelse.

Hvad det vil kaste af sig har de økonomiske vismænd tilmed regnet ud: De har regnet ud, at en smed i løbet af et liv tjener godt og vel 12 millioner kroner. Efter skatten er trukket og betalt, bliver det til syv millioner kroner over et langt liv. Men uddanner man sig til læge, økonom eller ingeniør, vokser indtjeningen med 70 procent ud over dette niveau til 19 millioner kroner før skat og tæt ved ti millioner kroner efter skat. Så selv om man først kommer til at tjene penge senere i livet – efter den lange uddannelse er overstået – så får man et ekstra afkast på tre millioner kroner.

Noget af det dårligste, man kan uddanne sig til, hvis det alene går ud på at tjene penge og have en høj levefod, er pædagog – eller forblive som ufaglært inden for flere områder.

Disse grupper tjener kun halvt så meget som de veluddannede danskere efter skat. Folkeskole- eller gymnasielærer er heller ikke vejen til høj levefod, selv om det tager først tre år i gymnasiet, og – for gymnasielærerens vedkommende – derefter mindst fem år på universitet, før man kan få lov til at tegne og fortælle ved tavlen i gymnasiet. Så kommer bankassistenten lidt lettere til sin livsindkomst, der er lidt højere end gymnasielærerens, selv om deres uddannelse er meget kortere. Beregningerne er lavet ved at bygge et realistisk livsforløb op, hvor der eksempelvis er taget højde for, at en smed typisk rammes mere af ledighed end en gymnasielærer og derfor går ned i indkomst i visse perioder. Overførsler fra det offentlige er også regnet med. Det kan eksempelvis være uddannelsesstøtte, fripladser til børnehaver og vuggestuer, dagpenge, boligtilskud og den slags.

Noget, som fortsat spiller en stor rolle i Danmark for ens indkomst gennem livet, er også ens forældre. Det er således i udpræget grad børn af forældre, der er godt uddannede og tjener godt, der også selv har bedre chancer end andre for få høj løn og god uddannelse. Høj social mobilitet opfattes ellers af mange som en vigtig egenskab ved et samfund. Det er lidt den amerikanske drøm, at enhver skal have mulighed for at nå samfundets top uanset baggrund. Det kan også godt lade sig gøre i Danmark, og er tilmed nemmere end i andre lande. Men samlet er det sådan, at hvis man skal tjene godt gennem livet skal man uddanne sig godt, vælge sine forældre med omhu og så i øvrigt også sørge for at bo de mest velstillede områder i landet, eksempelvis Nordsjælland. Så har man de absolut bedste odds for at blive en økonomisk vinder.